19. december 2014

De latinske lyde udtales forskelligt verden over og følger de enkelte landes udtaleregler. Vores mål med at lære at udtale latin er at vi her i Danmark kan bruge faget i forskellige sammenhænge så vi forstår hinanden.

To vokaler efter hinanden udtales i Danmark

  1. Som én lyd,
    ae udtales som æ, eks caecum (blindtarm), udtales ’sækum’
    oe udtales som ø, eks foetus (foster), udtales ’føtus’
  2. Som to lyde (diftong),
    au udtales som aw, eks auris (øre), udtales ’awris’
    eu udtales som æw, eks leucocyt (hvidt blodlegeme), udtales ’læwkosyt’
    i -eus og -eum (endelser) bliver vokaler udtalt hver for sig:
    peritoneum (bughinden), udtales ’peritoneum (e+u)’
    corneus (af horn), udtales ’korneus (e+u)’
  3. Generelt skal to vokaler efter hinden udtales hver for sig, når de er fremkommet ved sammensætning af to selvstændige ord
    Extraembryonal kommer af extra (uden for) og embryon (foster), udtales ’a+e’
    Articulatio humeroulnaris – det egentlige albueled udtales ’o+u’
  4. Hver for sig. Her sættes ofte to prikker ¨ (trema) over sidste vokal for at markere udtalen
    dipl (dobbelt), udtales ’diploe (o+e)’
    oocyt (ægcelle), udtales ’oocyt (o+o)’

 

Hvordan skal jeg udtale c ?

  • c udtales som ’s’ foran fortungevokalerne e, i, y, ae og oe
    cella (celle) udtales som ’sella’
    cystis (blære) udtales som ’systis’
  • Ellers udtales c som k, dvs foran a, o, u og konsonanter
    caput (hoved), udtales ’kaput’
    crista (kam), udtales ’krista’
  • Derfor udtales cc som x (ks) foran e, i, y, ae og oe
    os coccygis (haleben), udtales ’ås koxygis’
  • Ellers udtales cc som kk
    saccus (sæk), udtales ’sakkus’

 

  • sc udtales som s foran e, i, y, ae og oe
    fascia (hinde), udtales som ’fasia’ eller ’fasja’
  • Ellers udtales sc som ’sk’
    sclerus (hård), udtales ’sklerus’
  • Bemærk dog sci som i ordstart og endelser udtales ’ski’
    disci (flertal af discus, skive), udtales ’diski’
    ch udtales som ’k’
    brachium (arm) udtales ’brakium’

 

I øvrigt..

  • ph udtales som ’f’
    pharynx (svælg), udtales ’farynks’
  • x udtales som ’gs’ eller ’ks’
    maxilla (overkæben), udtales ’magsilla’
  • z udtales som ’s’ eller ’ds’
    zygoma (kindbensbuen), udtales ’sygoma’
    schizo-, udtales som ’skitso’

I latinske ord med flere end tre stavelser lægger vi i Danmark, aldrig trykket tidligere end tredje sidste stavelse, denne regel er beskrevet i ”Anatomiens navne, oprindelse og betydning” se p14. Reglen er også beskrevet i den danske Terminologia Anatomica” se p20 . Ordet ’anterior’ har trykket på tredje sidste stavelse: ’anterior’. I meget lange sammensatte ord gælder reglen umiddelbart ½kun for sidste delord.

Udtaler af latin på jeres anatomihjemmeside – herunder’anterior’, inferior, superior, posterior (ligesom på engelsk) samt ordet palatum, – er i overensstemmelse med de danske ordbøger, der beskriver udtale af anatomiens latinske ord,- se udtaler i:

”Anatomiens navne, oprindelse og betydning”, JR Nørgaard (Ed.), 7. udg 2000, Nyt Nordisk Forlag.
”Anatomisk Ordbog” ME Matthiesen, Munksgaards Ordbøger, 1992.
”Terminologia Anatomica” 3. reviderede udgave, Nyt Nordisk Forlag, 1977.
”Medicinske fagudtryk for Sygeplejersker..”, Arnold Busk, 1977.