Her er begge epifyseskiver forsvundet, og længdevæksten er dermed ophørt, d.v.s. det er efter puberteten. Knoglemarven strækker sig igennem hele knoglen. Nu er ledbrusken, (H), den eneste rest, der er tilbage af den oprindelige bruskmodel. Sunde epifyseskiver er helt nødvendige for knoglens længdevækst. Hvis ledbetændelser f. eks. breder sig over på epifyseskiver og ødelægger dem, standser knoglevæksten. Hvis slag på knogler får dem til at revne i epifyseskiveområdet, så standser længdevæksten.