Spm: 1 Prøv ud fra dette billede at repetere de 5 knogletyper, og deres fordeling af de 2 typer knoglevæv?
De 5 knogletyper er: lange knogler, korte knogler, flade knogler, uregelmæssige knogler, pneumatiserede knogler. Korte knogler består overvejende af spongiøst knoglevæv. Lange knogler har dominans af spongiøst knoglevæv i knogleenderne og dominans af kompakt knoglevæv i knogleskaftet. Flade knogler består næsten udelukkende af kompakt knoglevæv. I typerne uregelmæssige og pneumatiserede findes en ligelig fordeling.

Spm: Prøv ud fra dette billede at repetere de 5 knogletyper, og deres fordeling af de 2 typer knoglevæv?

Benhinden, periost, er særdeles vigtig for knoglen. Her ses periost (B) løsnet fra overfladen. Periost bindes til knoglen ved hjælp af trådbundter, som går fra periost’s underside ind i knoglelamellerne. Trådbundterne, de Sharpeyske tråde (A), er ud over at binde periost til underlaget, med til at sammenbinde knoglelamellerne. Periost’s funktioner er omfattende. Det har betydning for: muskeludspring og muskelhæfte, knogleheling efter fraktur, knoglevækst og for knoglens ernæring, idet der i periost findes talrige blodkar.

Knogleskaftet, diafysen, forsynes hovedsagelig via en enkelt stor arterie, a. nutricia. Denne store arterie går gennem et hul, foramen nutricium ved pilen, via en kanal, canalis nutricius, ind i marvhulen. Her deler den sig i en opadgående og en nedadgående gren.

Her ses den proksimale ende af os femoris. Trykket fra kroppens vægt vil overføres via spongiosabjælkerne fra (1) til (2) og videre ned til knogleskaftet

Knoglevæv er rigelig forsynet med blodkar. For en rørknogles vedkommende kan man inddele karforsyningen i 5 karnetværk. Et netværk, som findes svarende til knogleskaftet, diafysen (AN). Netværk, som findes svarende til overgangen mellem knogleskaftet og knoglenderne, metafysen (ME). Netværk, som findes svarende til knogleender, epifysen (EP). Især det metafysære karnetværk er veludviklet, idet knoglens vækstzone forsynes herfra.

Ved pilen ses hvorledes arterier danner tydelige spor på indersiden af kranielågets knogler.

En knogles ydre form er bestemt af mange faktorer. Knoglen skal indgå i ledforbindelser med det øvrige skelet. Vis der er tale om ægte led vil man på knoglerne finde en glat flade svarende til ledbruskens placering (1). Hvis der er tale om uægte ledforbindelser vil man kunne finde et ru område svarende til ligamentets tilhæftning. Andre strukturer som store nerver og kar, kan danne spor på knoglen. N. radialis, en stor nerve til muskler på armen, laver under sin vej fra armhulen ned mod underarmen et tydeligt spor på bagsiden af overarmsknoglen, humerus. Hvor muskler udspringer fra og hæfter sig på knogle finder man oftest et tydeligt muskelspor, det kan være en forhøjning (2), en kam eller et ru område. Musklerne opnår herved et bedre “tag” i knoglen. Muskelsener kan skabe furer på knoglen, her vist med en stiplet linie. Pilen peger på et hul til en arterie.

Menneskets skelet består af ca. 200-205 knogler. Man kan inddele disse knogler i 5 grupper. flade knogler, lange knogler, korte knogler, uregelmæssige knogler og pneumatiserede knogler (eller luftfyldte knogler). Her består de flade knogler overvejende af kompakt knoglevæv. De korte knogler, som før nævnt,overvejende af spongiøst knoglevæv. I de øvrige knogletyper findes en ligelig fordeling af spongiøst og kompakt knoglevæv.

Her er vist et udsnit af to flade kranieknogler, hvor de mødes i en kraniesutur. Kranieknoglerne har fået fjernet den tykke hårde skal af substantia compacta så man kan se det tynde indre lag af spongiøst knoglevæv.