Her ekstenderer joggeren hofteleddet med knæet bøjet. Ved denne øvelse hæmmes bevægeudslaget i hoften ikke af ledkapsel og ligamenter; men af de muskler på forsiden af låret, som virker over både knæ og hofte. Når knæet bøjes udspændes disse muskler. I relation til bevægelse i hofteleddet er musklerne derfor forkortede, og de hæmmer ekstensionen. Man kan tydeligt føle, at musklerne udspændes ved denne øvelse; men ikke når knæet er strakt.
Hermed er programmet slut.

Korsbåndene, som er specielle for knæet, er ligamenter som udspringer og hæfter sig midt i leddet, mellem mediale og laterale ledhule. De ses tydeligt på dette billede (sorte prikker). Her er de øvrige strukturer, som normalt holder leddet sammen, skåret over, og der er opstået unormal bevægelighed. Intraartikulære ledbånd består ligesom de ekstraartikulære af fibrøst bindevæv. De er trækresistente og er med til at stabilisere leddet og begrænse bevægelserne.

Joggerens ekstension i hofteleddet bremses ved den tidligere viste øvelse af spænding i ledkapslen, demonstreret på plastikmodellen. På leddets forside (A) er kapslen forstærket af et kraftigt ledbånd, ligamentum ileofemorale, der sammen med kapslen bremser bevægelsen. På tilsvarende måde er ledkapsel og ligamenter en væsentlig del af hæmningsapparatet for adduktion, abduktion og rotation i hoften.
Hvorfor reduceres bevægeudslaget for ekstensionen i hoften når knæet holdes bøjet?
Stop et øjeblik og prøv at ekstendere i hoften først med strakt knæ, og bagefter med bøjet knæ. Svaret kommer i sidste billede.

Dette nærbillede viser den fridissekerede akillessene (rød stjerne). Hælen er til højre på billedet ligesom hos joggeren. Ved opvarmningsøvelsen strækkes senen og de muskler, som virker gennem den øges, mens senen strækkes meget lidt. Disse strukturer er hæmningsapparat for dorsalfleksionen i anklen.

Her betragter vi en jogger, som varmer op før løbeturen til cafeen. Han dorsalflekterer i ankelleddet og hofteleddet ekstenderes på venstre ben.
Hvad danner hæmningsapparat for disse bevægelser?

Svaret fremgår af de næste billeder; men stands et øjeblik og prøv selv at besvare spørgsmålet.

Maleren, som retter på kraven, bøjer maksimalt i begge albuer. Fleksionsbevægelsen hæmmes af bløddelene, der støder sammen. Her udgøres hæmningsapparatet af de sammenpressede bløddele.

Dette albuepræparat viser overarmsknoglen, humerus (H), og den ene af underarmsknoglerne, ulna (U), gennemskåret. Ulnas olecranon (stjerne) bremser ekstensionen i albuen ved at støde mod numerus. Strækkebevægelsen, der blev demonstreret i foregående billede, bliver altså bremset af knogle, ved osseøs hæmning.

Personen på billedet rækker efter et ringbind og strækker derved albuen maksimalt. Føl på din egen albue.
Hvad udgør hæmningsapparat for ekstensions-bevægelsen?
(Du kan kontrollere dit svar på næste billede).

På dette dissekerede præparat af et knæ fra et menneske, kan vi genfinde en række af de strukturer, der netop er gennemgået; men bemærk at farverne er ændret ved vævets behandling med fikseringsvæsker. Knæleddet ses bagfra. Ledkapslen er fjernet og i ledspalten ses de to menisci, mediale ,(gule), laterale, (grønne) og korsbåndene, hvoraf bageste er tydeligst (sort), mens forreste (gråligt) kun skimtes. Sideligamenterne er bevaret. Det mediale er markeret med røde ringe, og det laterale med en blå. Hæmning af bevægelserne i de ægte led kan skyldes udformningen af de bruskbeklædte knogleender, bindevævsbånd, udspænding af muskler og sammenpresning af bløddele. I det følgende gives en række eksempler på de forskellige former.

Manuskript nr. 504 / dias 504
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet