Albuepræparatet viser de to beskrevne led, som altså hver for sig har en frihedsgrad, dvs. en akse. Hængselleddet mellem humerus og ulna, hvis fibrøse kapsel (H), tillader fleksionsekstensionsbevægelser omkring en akse, som forløber frontalt i horisontalplanet, dvs. fra side til side. Drejeleddet, mellem radius og ulna, (D), tillader i samspil med et drejeled distalt i underarmen at underarmsknoglerne roterer i forhold til hinanden.

Dette afsluttende billede sammenfatter programmet. De ægte led kan inddeles efter antallet af bevægeakser. Led uden bevægeakser tillader kun små glidebevægelser, men ikke vinkling mellem knoglerne. Led med en akse kan enten være hængeelled eller drejeled. Saddelled og ellipsoidled har to frihedsgrader, d.v.s. at bevægelse kan ske omkring to akser. Kugleleddet tillader frie bevægelser, hvilket kan beskrives ved hjælp af tre akser. Inddelingen er skematisk, og de fleste led repræsenterer en eller anden form for modifikation af grundprincippet. Hermed er programmet slut.

Det er en forenkling at beskrive bevægelserne i de ægte led i forhold til et antal akser. Bevægelserne sker nemlig ikke ved en simpel vinkling af knoglerne i forhold til hinanden, hvilket fremgår af dette billede. Til venstre ses en røntgenoptagelse af et strakt knæ, mens knæet til højre er bøjet. Pilene markerer to knoglepunkter, som ligger over for hinanden på det strakte ben. Bemærk, at pilene forskydes væk fra hinanden, når benet bøjes. Der sker en glidebevægelse, en translatorisk bevægelse i leddet. Der sker altså ikke en ren vinkelbevægelse omkring en akse; vinklingen kombineres med en glidning.

Billedet viser et gennemskåret hofteled. Det kugleformede ledhovede på lårbenet med RØDT mærke kan bevæges i alle retninger i forhold til ledskålen på bækkenet med BLÅT mærke. Bøjning, fleksion og strækning, ekstension af benet sker omkring en transversal akse. Bevægelse af benet bort fra eller mod det andet ben abduktion og adduktion sker omkring en sagittal akse. Rotation af benet kan foretages omkring en længdeakse gennem benet. Der kan foretages utallige andre bevægelser, f.eks. cirkumduktion, hvor benet svinges rundt, så det beskriver en kegle. Disse bevægelser kan imidlertid alle opfattes som en kombination af de tidligere nævnte omkring tre akser.

Et kugleled har tre akser. Det har, som navnet antyder, et kugleformet ledhoved og en konkav ledskål, og er det mest bevægelige led. Jo større ledhovedet er i forhold til ledskålen, des friere bliver bevægelserne. Når du bevæger et af kroppens store kugleled, skulderled eller hofteled, er der fri bevægelse i alle retninger og altså uendelig mange akser for bevægelser. Matematisk kan enhver bevægelse imidlertid analyseres og beskrives ved hjælp af blot tre akser, som står vinkelret på hinanden.

Tommelfingeren har, som det ses på billedet, meget stor bevægelighed. Mobiliteten findes især i saddelleddet, hvor der udover fleksion-ekstension og abduktion-adduktion også kan foregå en vis rotationsbevægelse, så tommelen kan drejes ind og modstå de øvrige fingre. Bevægelsen kaldes opposition og benyttes f.eks. når man holder en tennisbold. Tommelens rodled er således et modificeret saddelled. Reelt er der tre frihedsgrader for bevægelser. Den “ekstra” bevægelse, rotation omkring fingerens længdeakse skyldes ikke ledfladernes form, men en slap ledkapsel.

Billedet viser tommelfingerens rodled, et såkaldt saddelled. Denne ledtype har i princippet to akser, som illustreret. Rytteren i en hestesaddel kan bevæge sig forover-bagover og læne sig til siden. Det svarer til at man i tommelfingerens rodled kan udføre fleksion-ekstension omkring en horisontal akse i håndens plan, og abduktion-adduktion omkring en horisontal akse vinkelret på håndens plan. Prøv at udføre disse bevægelser.

Leddet mellem underarm og håndrod er et ellipsoidled. Præparatbilledet viser, at den ægformede struktur, dvs. ledhovedet, dannes af den proksimale række håndrodsknogler med SORTE mærker, mens skålen udformes af radius ( RØDT mærke) og en bruskskive (é). Bevægeudslagene benævnes fleksion-ekstension, der foregår omkring ellipsens længdeakse, og abduktion-adduktion vinkelret derpå. Ledhovedet i et ægled er stærkere krummet i den ene retning end i den anden. Hvis forskellen i krumning er lille, bliver bevægeligheden friere.

I det følgende ses eksempler på led med to akser. Et ellipsoidled, eller ægled, er et sådant eksempel. Det har, som illustreret to frihedsgrader.

Manuskript nr. 505 / dias 505
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet