Hvor ses der muskelvæv på billedet?
Muskelvæv ses flere steder på hånden, f. eks. mellem de glinsende sener.

Hvilken type væv omgives af små orange ringe øverst i billedet?
Nervevæv. Ringene omgiver små nervegrene som består af nervetråde dvs. nervecelle- eller neuronudløbere.
Hvor ses der muskelvæv på billedet?

Her ses meget overfladeepitel, knap to kvadratmeter på hver person. Ordet epitel betyder “på brystvorten”, hvor epitel først blev undersøgt. Senere blev navnet brugt om beklædningen på alle ydre og indre overflader.

På hvilken type væv sidder de tre markeringer nederst i billedet?
De tre markeringer sidder på et bånd af bindevæv.
Hvilken type væv omgives af små orange ringe øverst i billedet?

Hvilken type væv består de langs glinsende strukturer midt i billedet af?
De lange strukturer er sener. Senerne består af senevæv, som er et cellefattigt bindevæv med en grundsubstans der domineres af tætlejrede, parallelle fibriller.
På hvilken type væv sidder de tre markeringer nederst i billedet?

Nævn hvilken type væv der ligger mest overfladisk på fingerspidserne?
Det mest overfladiske væv på fingerspidserne er epitelvæv. Epitelvæv beklæder ydre og indre overflader.
Hvilken type væv består de langs glinsende strukturer midt i billedet af?

På denne håndryg er fjernet hud, underhud og det meste af fascien. Distalt på fingrene findes stadig hud. Vi slutter programmet med spørgsmål.
Nævn hvilken type væv der ligger mest overfladisk på fingerspidserne?

Her ses cellelegemet af en multipolar nervecelle.De mange mørke prikker i cytoplasma omkring kernen er neuronets ”fabriksanlæg”, her produceres æggehvidestof (protein) til hele neuronet, også til den lange udløber der kan indeholde flere hundrede gange mere cytoplasma end cellelegemet. Når et neuron beskadiges øges produktionen af æggehvidestof stærkt for at udbedre skaden så neuronet kan overleve. Det er vigtigt at så få neuroner som muligt går til grunde, da vi ikke får nye efter fødslen. Neuroner kan ikke formere sig.

Her er en isoleret multipolar nervecelle, et neuron. De korte udløbere (a) leder impulser mod cellelegemet, mens den lange udløber leder impulser væk fra cellelegemet til tværstribede muskeltråde ved (d)-, dvs. dette neuron er motorisk idet impulserne gennem det fremkalder kontraktion. Den lange udløber, nervetråden, omgives af en isolerende fedtholdig skede der produceres og vedligeholdes af ledsagende celler (b) og (c). Den lange udløber er her tegnet meget kort for at den kan være på billedet. I mange neuroner er cellelegemet 1/10 millimeter som her, men udløberen er 1000 millimeter, dvs. udløberen er 10.000 gange længere end cellelegemets største diameter. Hvis du vil lave en model af et neuron med en bold og en snor, og du vælger en bold der er fem centimeter i diameter, så skal du bruge en snor af tykt sejlgarn, der er 500 meter lang, altså en halv kilometer, så passer størrelsesforholdet.

Nervevæv består af nerveceller, neuroner, med evne til at transportere signaler eller impulser. Andre celler kan også lede signaler, men ikke i en grad der kan sammenlignes med nervecellernes formidable ledningsevne. Her er tre almindelige nervecelleformer. De er alle bådformede, men med en udvidelse, cellelegemet, med kernen. Afhængig af om der afgår en, to eller mange udløbere fra cellelegemet bruges udtrykket uni-, bi- og multipolar.