• Medial – lateral

    Retningen mod kroppens midte kaldes medial. Retningen væk fra kroppens midte kaldes lateral, (mod siden). Betegnelserne anvendes i hele legemet.

  • Spørgsmål og svar

    Hvilken type snit vil et snit svarende til billedets plan være?
    Sagittal snit.

    Hvilken ende af benet er vist her?
    Her er vist benets distale del.

  • Spørgsmål

    Hvilken type snit vil et snit svarende til billedets plan være?
    Hvilken ende af benet er vist her?

  • Angivelse af for- og bagflade

    Vi beskriver også retningen mod legemets forflade og bagflade.
    For hele legemet benytter man om forfladen ordet anterior (A), og om legemets bagflade ordet posterior (P). Retningen mod forfladen hedder altså anterior retning og mod bagfladen posterior retning.
    For kroppens vedkommende kan man i stedet tale om maveside eller bugside, ventral (v) og rygside, dorsal (d). Retningerne hedder ventral retning og dorsal retning.

  • Forskellige kropsstillinger

    Ingen af de her tre viste kropsstillinger er praktiske som udgangspunkt for anatomisk beskrivelse. Stillingerne her er vanskelige at angive og at genskabe, og de er uden symmetri. Den bedste udgangsstilling må være en stilling, hvor legemets højre og venstre side er symmetriske, og en stilling som er let at genskabe.

  • Proximal – distal

    I forbindelse med arme og ben taler man om proximal, der er retningen mod tilhæftningsstedet, og distal, som er retningen væk fra tilhæftningsstedet til kroppen. Man kan også tale om en proximal og en distal del. En fingerknogle har f.eks. en proximal og en distal ende.

  • Cranial – caudal

    Retningen mod hovedet hedder cranial (afledt af hovedets skelet: cranium). Retningen mod halen hedder caudal (cauda er det latinske navn for hale). Disse retningsangivelser benyttes når der er tale om kroppen, men giver ingen mening i forbindelse med arme og ben.

  • Dexter – sinister

    Det første man kan afsløre i beskrivelsen er hvilken side der er højre (dexter), og hvilken side der er venstre (sinister).

  • Navngivning af snit

    Anatomiske præparater er ofte snittet eller skåret igennem svarende til de omtalte planer. Man beskriver snittene, som transverselsnit gennem underarmen, frontalsnit gennem hovedet eller som her sagittalsnit gennem kroppen. Snittene benævnes altså efter det plan de er skåret i.

  • Vertikale planer

    Vertikale planer omfatter alle planer som står vinkelret på horisontalplanet. I den anatomiske beskrivelse benyttes de her skrevne. Nemlig frontalplanet, som er et vertikalplan fra side til side, parallelt med panden, og sagittalplanet, som er et vertikalplan forfra-bagud, vinkelret på frontalplanet. Medianplanet er et bestemt sagittalplan, nemlig det som går gennem kroppens midte, altså det midterste sagittalplan.