Os zygomaticum
Os zygomaticum har også en flade, der vender mod øjenhulen. Det er stadigvæk den blå farve, der markerer os zygomaticum.
Basis mandibulae
Den nederste kant af mandibula, den er vist med mørk farve, kaldes basis mandibulae. Her kan vi også se, at ramus mandibulae har to udløbere. Forrest med brun farve er processus coronoideus og bagest med gul farve processus condylaris. Indkærvningen mellem de to processer hedder incisura mandibulae. Bagtil ligger angulus mandibulae udfor pilen. Angulus er vinklen mellem bagkanten af ramus mandibulae og basis mandibulae, der er mørk.
Mandibula
Mandibula består af tre dele. Den tandbærende del, pars alveolaris med blå farve. Pars alveolaris sidder på kropsdelen, corpus mandibulae med rød farve. Ramus mandibulae med den grønne farve er den bagerste firkantede knogleplade.
Vomer
Forfra er vomer med den gul-brune farve mindre imponerende. Den ses nedadtil i næsehulen. Det skyldes at næseskillevæggen her desuden dannes af en knogleplade fra os ethmoidale. Denne plade er ikke malet, men ses ved pilehovederne.
Vomer
Plovskærebenet, vomer, er den kraftige knogleplade der er med til at danne skillevæg i næsehulen. Vomer er gul-brun på billedet og tager sig flottest ud bagfra som her, hvor vi ser gennem choanae.
Os palatinum
Til venstre ser vi os palatinum i nær-billede. Opadtil ved pilen kan vi se en åbning der er lyst op ved at holde en lampe mod siden af præparatet. Den vertikale knogleplade af os palatinum indgår i afgrænsningen af åbningen, der hedder foramen sphenopalatinum. Den fører lateralt til fossa pterygopalatina. Når vi kigger på præparatet fra lateralsiden, det er billedet til højre, ser vi ind i fossa pterygopalatina ved spidsen af pile-hovederne, spalten vi kigger igennem ligger mellem maxilla der er sort og processus pterygoideus med pile-hovederne. Foramen sphenopalatinum er meget tydeligt helt opadtil i fossa pterygopalatina. Gennem hullet kan vi kigge ind i næsehulen og blandt andet se lidt grøn farve der markerer næseskillevæggen.
Gennemskåret kranium
viser et knoglepræparat der er lavet ved at skære kraniet igennem fra side til side. Øjenhulerne er markeret (Ø). Vi ser præparatet forfra. Kæbehulens bageste del er farvet grå til højre på billedet, til venstre i billedet er sinus maxillaris væk. Os palatinum er orangerød og kun markeret til højre i billedet. Vi kan tydeligt se både den horisontale og den vertikale knogle-plade. Den vertikale knogleplade er opadtil med til at afgrænse en åbning der forbinder næsehulen i midten med fossa pterygopalatina. Det er fossa pterygopalatinas udstrækning der er vist med rød farve til venstre på billedet, hvor den gråfarvede sinus maxillaris er fjernet. På næste billede går vi tættere på den orangefarvede os palatinum.
Os palatinum
viser ganebenet, os palatinum med den mest orange farve. Os palatinum består af en lodret eller vertikal plade ved pilehovederne opadtil og en vandret eller horisontal plade ved pilene nedadtil. Den horisontale plade danner den bageste del af den hårde gane. Den vertikale del ligger lige foran processus pterygoideus der er vist med et kryds.
Os lacrimale
Her skal vi se på tårebenet, os lacrimale, der er den lille firkantede knogle med rød farve. Desværre mangler det midterste af knoglen. Os lacrimale danner bund i fossa sacci lacrimalis sammen med maxilla. Det er midten af fossa, der er vist med prikker.
Os nasale
Opadtil ved pilehovedet er os nasale forbundet med pandebenet og bagtil med den opadrettede gule udløber fra maxilla.