Pilen fra (4) peger på et prikket område der indeholder baner fra cortex cerebri til thalamus og til kernerne i pons. De talrige baner der går til cortex er fjernet. De har ligget i den spalte der er mellem thalamus (t) og det prikkede område. Spaltens størrelse viser at der også her er tale om et stort antal nervetråde. Bagest i capsula krydser to vigtige baner igennem. Hørebaner (5) kommer fra corpus geniculatum mediale (m) og går tilihørebarken på tindingelappen. Synsbaner (6) kommer fra corpus geniculatum laterale (a) og går bagud til nakkelappen omkring sulcus calcarinus. De omtales i programmet om ledningsbaner i hjernen.

I crus posterius ligger resten af pyramidebanerne (3), dvs. de baner der går til rygmarven og her fordeler sig som pyramidesidestrengs- og pyramideforstrengsbaner. I capsula er fordelingen en anden, og nærmest topografisk. Det forreste store bundt pyramidebaner ved øverste streg fra (3) har med overekstremitet og truncus at gøre, mens det nederste bundt ved nederste pil fra (3) har med under-ekstremiteter at gøre. Også disse pyramidebaner ligger koncentreret og derfor har en blødning i dette område stor virkning på de motoriske funktioner. (fortsættes)

Her er capsula interna og omgivelser skematiseret. Crus anterius (1) er fyldt med baner der fører impulser fra cortex cerebri til thalamus og baner der fører impulser fra thalamus til cortex cerebri. I genu (2) ligger de pyramidebaner, altså direkte aktiveringsbaner der har med hoved og hals at gøre. Banerne til hovedet ligger ved øverste pil fra (2), dvs. det drejer sig om tråde til de motoriske hjernenervekerner. Som det fremgår ligger disse baner meget koncentreret og derfor er det klart at en hjerneblødning i dette område kan beskadige en række motoriske funktioner, mimik, tygning, synkning og flere andre. (fortsættes)

Vi slutter med at inddele capsula interna, og nævne de ledningsbaner den indeholder. På højre side er de to dele af neostriatum markeret (n). Det forreste (n) står på caput af nucleus caudatus og det bageste (n) på putamen, (g) er globus pallidus eller pallidum og (t) markerer thalamus. Den vinkelbøjede capsula interna ligger mellem disse strukturer og forreste del (1) med to GULE nåle hedder crus anterius, knækket ved (2) og HVIDT mærke hedder genu, og den bageste del (3) og to MØRKE-GRØNNE mærker, crus posterius. Crus posterius er længst. Endelig skal tilføjes at nogle baner strækker sig ind under nucleus lentiformis (g&n) og atter andre går bag nucleus lentiformis. Vi angiver de vigtigste baner på en tegning.

Basalgangliernes præcise virkning kender vi ikke, og vi får bedst indtryk af deres betydning når der er noget galt. Særlig ved Parkinsons sygdom hvor patienten bl.a. viser rigiditet, en stivhed i muskulaturen der gør det svært for en undersøger at bøje leddene, f. eks. albueleddet, passivt, endvidere nedsat motorik hvilket bl.a. viser sig ved et maskeagtigt ansigtsudtryk med meget lidt mimik. Samtidig findes en karakteristisk hviletremor, hvor patientens fingre bevæger sig på en måde der leder tanken hen på den bevægelse apotekernes pilletrillere brugte i gamle dage når de fremstillede piller, og derfor kaldes pilletrillertremor.

Hvad markerer pilen fra (c) og fra (p)? Pilen fra (c) peger på nucleus caudatus, og pilen fra (p) peger på putamen. Det er den laterale del af nucleus lentiformis, der strækker sig langt fortil. Den hvide substans mellem (p) og (c) er forreste del af capsula interna. Lateralt for basalganglierne ligger insula (i) i bunden af sulcus lateralis (s).

Hvad markerer pilen fra (c) og fra (p)?

Dette snit ligger længere bagtil. Nucleus caudatus (c) er blevet mindre, mens den RØDE putamen (p) er vokset stærkt, og nu optræder globus pallidum (g) også, dvs. vi har begge komponenter i nucleus lentiformis. En del af capsula interna (o) ses mellem nucleus caudatus (c) og nucleus lentiformis (p+g). Den GULE sonde under (3) sidder i tredje ventrikel der er strejfet af snittet. (fortsættes)

Et stykke under 3-tallet og den GULE sonde sidder en SORT klat på chiasma opticum, synsnervekrydsningen. Og den BLÅ ring sidder omkring den ene n. opticus, kort før krydsningen. Forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel er sparsomme. Corpus callosum (k) er den største, og commissura anterior (a) er langt mindre. Den ses som en smal hvid stribe på hver side af 3-tallet, og kan følges lateralt. Mellem (3) og pilen fra (a) sidder en HVID nål.

På det fjerde og sidste frontalanit har vi ramt thalamus (t) og dermed diencephalon med tredje ventrikel (3) mellem de to thalami. Lateralt for thalamus ligger capsula interna med fire (o). Den strækker sig forbi nucleus lentiformis hvor putamen (p) er RØD og globus pallidum ORANGE. Capsula interne fortsætter til mesencephalon. Pilen fra (2) peger på fordybningen mellem højre og venstre basis pedunculi (b). (fortsættes)