De seks vigtigste bindevævsformer er tre stjerneformede og tre runde celler.

I reticulært bindevæv er reticulumcellen den vigtigste faste celle. Den er stjerneformet og anastomoserer med andre reticulumceller, som tegningen af disse tre celler viser.

Nogle af de hvide blodlegemer i bindevæv er lymfocyter. En lymfocyt er markeret 1. Læg mærke til den smalle cytoplasmabræmme og den mørke kerne. Kernen fylder næsten hele cellen. Andre hvide blodlegemer er granulocyter. En granulocyt ses ved 2-tallet. Kernen er lapdelt, og cytoplasma er fyldt med granula.

Den tredje runde bindevævscelle er mastcellen. Den ligger med hensyn til størrelse imellem fedtcellen, der er markeret 1 og plasmacellen, der er markeret 2. Mastcellen har en ret lille kerne, som ofte er utydelig, fordi cellen er stopfyldt med granula, som det tydeligt fremgår af tegningen.

Kromatinbrokkerne er undertiden ordnet regelmæssigt på en måde, der minder om egerne i et hjul.

Plasmacellen er en anden vigtig rund bindevævscelle. Den er meget mindre end fedtcellen. Kernen er iøjnefaldende på grund af de grove kromatinbrokker.

Fedtcellen hører til de runde bindevævsceller. Det er en stor celle, hvor kerne og cytoplasma findes helt perifert, mens resten er opfyldt af en fedtdråbe. Fedtet svarer til det hvide område.

Makrofager fungerer som organismens afværgeapparat. De indgår i forsvaret, idet den er i stand til at fagocytere. Det er vist på den nederste tegning, hvor en partikel, f. eks. en bakterie, er ved at blive omsluttet af en makrofag.

Den tredje stjerneformede bindevævscelle er makrofagen. Den er stjerneformet ligesom fibroblasten, der er markeret 1 og den udifferentierede mesenchymcelle, der er markeret 2.

Her udskiftes en gammel, udslidt fibroblast. Den nye fibroblast, der afløser den, udvikles fra en udifferentieret, altså primitiv mesenchymcelle, der ses øverst til højre.