• Reticulocyt

    Reticulocyter er umodne røde blodlegemer. Cellerne indeholder som navnet siger et netværk. Nettet er basofilt, og det ses ved supravitalfarvning med et særligt farvestof. Reticulocyter udgør mindre end 1% af de røde blodlegemer.

  • Veneblod fra v. jugularis externa

    Hos lidt større børn fås veneblod fra v. jugularis externa.

  • Veneblod ved punktur af v. temporalis superficialis

    Fra spædbørn hvor hårvæksten endnu er sparsom fås veneblod ved punktur af v. temporalis superficialis.

  • Kapillærblod

    Til blodundersøgelser bruges enten kapillær- eller veneblod. Hos spædbørn fås kapillærblod fra et snit i hælen.

  • Thrombocyt

    viser en blodplade set fra fladen til venstre og fra kanten til højre. Blodplader eller thrombocyter spiller en vigtig rolle ved blodets koagulation. Cytoplasma, (H), er klart og svagt blåt med fine granula,(C).

  • Monocyt

    Monocyter har en diameter på 10-20 my, ofte 9-12 my. Kernen er ofte nyreformet. Kernens kromatinstruktur er løsere end for lymfocytens vedkommende, og virker derfor ikke så mørk.

  • Lymfocyt

    Lymfocyterne har en rund meget tæt kerne. Kernen udgør det meste af cellen, og cytoplasmaet ses derfor kun som en smal bræmme omkring kernen. Lymfocyter kan deles i små, middelstore og store, de største er 10-12 my i diameter.

  • Basofil granulocyt

    Basofile granulocyter har en aflang, ofte S-formet kerne. Granula er store og grove og farves kraftigt med basiske farvestoffer. Selve cytoplasmaet er svagt farvet.

  • Eosinofil granulocyt

    Den eosinofile granulocyts kerne består som regel af to segmenter. I cytoplasmaet ses mange store granula, de er kugleformede og eosinofile. Cytoplasmaet er svagt farvet.

  • Neutrofile granulocyter

    De fleste neutrofile granulocyter har 2-3 kernelapper, men med tiltagende alder af cellen optræder flere lapper i kernen. Inddelingen på grundlag af kernelapperne er beskrevet af Arneth. Han inddelte de neutrofile granulocyter i 5 grupper, hvor gruppe 1 har en stavformet kerne, gruppe 2 har to kernesegmenter osv., som vist på billedet. Arneth fandt at der ved forskellige sygelige og fysiologiske tilstandsændringer kan ske forskydninger i blodbilledet. Øverste pil viser at antallet af celler med få segmenter tiltager, venstreforskydning, og nederste pil viser forskydning i modsat retning, højre forskydning.