Billedet viser, at der fra de indre furer dannes vigtige organer. Mest iøjnefaldende er B, som markerer begyndelsen til skjoldbruskkirtlen, der er det største organ, der udvikles fra branchialapparatets indside. Furen med det røde 1-tal bliver til det Eustachiske rør og trommehulen.Forskellige organer udvikler sig gennem nedvækst af epitel fra furerne. Molekylære interaktioner mellem epitelet og bindevævet bestemmer udviklingen af organerne.

Endelig udvikles muskler fra branchialapparatets mesoderm (og ektomesenkym fra crista neuralis) og det drejer sig om muskler, der innerveres af nerverne i branchialbuerne. Som eksempel kan nævnes, at ansigtets bevægenerve, n. facialis, vokser ned i anden branchialbue, og så betyder det, at samtlige muskler, der innerveres af n. facialis, udvikles fra anden branchialbue. I denne omgang er det kun princippet, der skal forstås, altså at mesoderm i branchialbuer danner muskler. Musklerne innerveres af den nerve, der går til branchialbuen.

Biledet viser her to branchialbuer nr. 1 og 2 med indhold af skeletdele B samt af kar markeret A. Der er kar i alle branchialbuer, og fra disse primitive kar udvikles vigtige og store stammer i kroppen. Det gælder lungearterien, øverste del af aorta, samt hovedstam-merne på hoved og hals og overeks-tremitet, kort sagt alle større vigtigere kar over hjertet stammer fra branchial-apparatet. Endelig indeholder hver branchialbue en nerve, men mens de strukturer, vi hidtil har omtalt, er dannet af branchialapparatet, så vil nerverne vokse ned i branchialbuerne fra hjerneanlægget. Nerver dannes altså ikke af væv i buerne (de er udviklet fra ektodermen). (fortsættes)

Her ser vi den største skeletdel, der udvikles fra branchialapparatet, nemlig underkæben. Hertil kommer de små øreknogler, (1d), (2d) og (1c), de stammer også fra branchialapparatet. Det er derfor vigtigt ved afgrænsning af området fra mundvig til øre, at man går til øvre spids af øret, for at få dels mellemøre og dels øreknogler med.

Denne tegning viser de dele af strubehovedets skelet, der udvikles fra branchialapparatet, (4) og (5), endvidere tungebenet (3), der ligeledes udvikles fra branchialapparatet; det kan man regne ud, idet man husker, indenfor hvilket område på en selv, branchialapparatet findes, og gennemgår, hvilke skeletdele, der findes. Tungebenet er en skeletdel, strubehovedets bruskdele er også skeletdele.

Tegningen viser kraniet og den øverste del af luftrøret T, samt den nederste del af strubehovedet C.

Billedet viser branchialskelettet fra en haj. Første branchialbue er farvet rød og består hos hajen af to dele, hvad den ikke gør hos mennesket. Dette billede vises, for at understrege, at branchialapparatet hos laverestående dyr i højere grad bevarer det oprindelige bueformede præg end tilfældet er hos mennesket. Branchialapparatets bidrag til skelet gennemgås på næste billede og de følgende.

Det organ, det kniber mest med at huske, er i reglen thymus (eller brisselen) D, hvor størstedelen ligger i thorax, men en mindre del stikker dog op i halsen i det område, vi lige har indkredset. Bortset fra det kan man, ved at gøre sig klart, hvilke organer, der ligger indenfor det angivne område, let huske, hvad der udvikles fra branchialapparatets indside. A på tegningen er trommehule og det Eustachiske rør. B er mandelen, tonsilla palatina. C og E er biskjoldbruskkirtler, livsvigtige små organer.F er skjoldbruskkirtlen og D er brisselen. Altså, de nævnte organer samt tungen, udvikles fra branchialapparatets indside.

Her er en oversigt over de organer, der udvikles fra branchialapparatets indside. Detaljer med hensyn til den nøjagtige lokalisation af organerne er ikke vigtigt i denne omgang. Det afgørende er, at du husker de organer, det drejer sig om. Det er meget let at huske organerne ved at rekonstruere omkredsen af det område, branchialapparatet har indtaget, det vil altså sige, træk endnu engang linien fra mundvig til ørespids af det ydre øre, og derfra til processus mastoideus og langs m. sternocleido-mastoideus til brystbenet. Indenfor dette område ligger øregang, mellemøre med det Eustachiske rør, endvidere tunge, mandler, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtler (fortsættes).

Her ses et endnu mere avanceret stadium. De organer, der udvikles fra branchialapparatet, sænker sig ned på den plade, de siden skal indtage. Brisselen vil således senere vandre til den øverste del af brysthulen. Biskjoldbruskkirtlerne vandrer ned bag skjoldbruskkirtlen.