• Pyramidebanelæsion

    Sammen med lammelsen findes en vis stivhed af muskulaturen i forbindelse med hjerneblødning og pyramidebanelæsion. Man kalder stivheden spasticitet. Den viser sig ved, at det er vanskeligt at foretage passive bevægelser af leddene. Det er illustreret her. Det er vanskeligt for lægen, at bøje patientens arm på grund af stivheden i muskulaturen, altså på grund af spasticiteten. Pyramidebanelæsion ved hjerneblødning giver lammelse med bevarede proprioceptive reflekser og stivhed i muskulaturen.

  • Ingen respiration og varmeregulation

    Hvis man på et dyr overskærer medulla spinalis under foramen magnum som vist øverst til højre, fås et præparat, der hedder spinaldyr. Det ligger slapt hen som vist på nederste tegning. For at holde det i live må man give det kunstig respiration som antydet ved iltflasken, og man må holde det opvarmet som antydet ved radiatoren. Det skyldes, at forbindelsen fra respirationscentrum og varmeregulationscentrum i hjernen er skåret over.

  • Livlige reflekser

    Spinaldyret ligger slapt hen, men har særdeles livlige reflekser. Det skyldes, at refleksbuerne i rygmarven er bevaret.

  • Vandladning bevares

    Endvidere vil en række elementære funktioner være bevaret, bl.a. vandladning som antydet her.

  • Afføring bevares

    og afføring som illustreret her.

  • Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn

    Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn. For spinaldyrets vedkommende skyldes det, at alle forbindelser til hjernen er overskåret og derfor er hjernen ude af stand til at standse funktionerne.

  • Muskler strækkes

    Når en muskelten strækkes ved at muskler strækkes, således der impulser igennem det afferente neuron til forhornet. Impulserne er symboliseret ved en række stjerner.

  • Kontraktion af muskler

    Resultatet bliver en kontraktion af muskler, idet der udløses impulser gennem det efferente neuron, der er tegnet sort, til muskler. Impulserne er igen symboliseret ved stjerner. Ved den beskrevne refleks forstås den reaktion, der finder sted, når afferente impulser gennem en synapse i centralorganet udløser efferente impulser, der fremkalder motorisk aktivitet. Det er denne del af definitionen, billedet viser.

  • Knærefleksen

    Den refleksbue, vi lige har set, viser den type, der sættes i funktion, når knærefleksen fremkaldes. Det sker ved at slå på det ligament, der forbinder knæskal (P) med skinneben (T). Slaget rettes mod ligamentet ved den store pil. Derved strækkes muskler og dermed muskeltenene i den store muskel på lårets forside.

  • Proprioceptive reflekser

    Proprioceptive reflekser er vigtige for musklernes permanente spændingstilstand, muskeltonus. Tonus findes, omend i nedsat grad, selv under søvn som illustreret her.