Endelig viser det sidste billede at cerebellum sender impulser tilbage til formatio reticularis (r) og til andre dele af det ekstrapyrdale system, bl.a. nucleus ruber (U) i mesencephalon. De signaler cerebellum sender gennem banerne på denne tegning spiller en stor rolle for muskeltonus. Og den tonusnedsættelse som ses ved lidelser i cerebellum skyldes at der ikke sendes tilstrækkelig mange impulser gennem banerne til hjernestammen.

De fleste bevægelser, bl.a. ved binding af en kompliceret knude, kræver at talrige muskler sættes i funktion i en ganske bestemt rækkefølge. Også her er cerebellum vigtig, uden lillehjernens medvirken kommer der uorden i den rækkefølge i hvilken musklerne trækker sig sammen, og bevægelserne bliver klodsede og opløses i kluntede ryk som slet ikke ligner den normale, glidende bevægelse som cerebellum sørger for.

Denne mand bliver bedt om at gå i lige linie fra en væg til den modsatte i et langt rum. Det gør han med stor sikkerhed, idet cerebellum sørger for muskelkoordinationen og for at bevægelserne afvikles glat. Vi kan også her demonstrere cerebellums formidable evne til at forudberegne afstande. Vi beder manden gentage gangøvelsen, men i et hurtigere tempo der holdes lige til den usikker fuldemandsgang og ramler uvægerlig ind i væggen, selv om han tydeligt ser den.

Ved blomstervanding og armbøjning blev det klart at cerebellum bremser de bevægelser der er for voldsomme i forhold til den oprindelige plan. Cerebellums medvirken ved bremsning af bevægelser, også kraftige, er let at undersøge ved at lade en person bøje armen i albueleddet samtidig med at en anden prøver at rette armen ud, som vist her. Og når personen anstrenger sig mest, slipper undersøgeren pludselig og uden varsel sit tag. Armen standser næsten øjeblikkelig. Ved lillehjernelidelser fortsætter armen og personen slår sig selv i ansigtet.

Lillehjernen er vigtig for ligevægten og det er især archicerebellum der her har betydning. De sensitive oplysninger om hovedets og kroppens stilling kommer fra ligevægtsorganet (3) i det indre øre, fra halsens dybe muskler (2) og hvirvelsøjlens led (1) samt fra øjnene (4). De nævnte områders betydning kan variere.

I mørke må cerebellum selvfølgelig foretage sine beregninger alene på oplysninger fra indre øre og halsen. Her kan øjnene ikke hjælpe. Normalt spiller synet en betydelig rolle for ligevægten. Det er let at prøve når du står op med lukkede øjne i en kørende bus og ikke støtter dig til omgivelserne. Hos en person i vægtløs tilstand i et rumskib må cerebellum undvære oplysninger fra indre øre. Det skyldes at det indre øre kun kan fungere når tyngdekraften virker på personen, og det gør den ikke hos en “vægtløs”.

Cerebellum har stor betydning for musklernes normale spændingstilstand, muskeltonus. Personen til venstre bliver bedt om at strække armene frem og holde dem parallelt, og derefter lukke øjnene. Når cerebellum virker normalt er tonus ens i de to armes muskler, og stillingen ændres ikke. Men ved lidelser i den ene side af cerebellum glider armen i den syge side bort fra stillingen som vist til højre, det skyldes tonusnedsættelse i den syge sides muskler.

Cerebellum får sine sensoriske oplysninger fra tre hovedområder: cortex cerebr (c), og hjernestamme (h) og medulla spinalis (s). Gennem medulla spinalis sendes oplysninger fra bevægeapparatet, særlig fra muskeltene, senetene og ledkapsler, men også fra huden. Banerne hedder tractus spinocerebellaris anterior ved RØD pil (A) og posterior ved RØD pil (P). Begge løber perifert i rygmarvens sidestreng. Det er gennem tractus spinocerebellares at cerebellum får oplysninger om armene placering og sandsynlige endemål i eksemplet med blomstervanding og armbøjning. Hertil kommer oplysninger fra øjet.

Cortex cerebri, storhjernebarken, sender gennem (A) “handlingeplanerne” til cerebellum så denne kan sammenligne planerne med de faktiske bevægelser og korrigere, hvis det er nødvendigt. De baner cortex cerebri sender meddelelser igennem til cerebellum går via pons. Her findes en samling små kerner (P) hvor neuronerne (A) fra cortex danner synapse med nye neuroner der fortsætter til cerebellum gennem den midterste lillehjernestilk, pedunculus cerebellaris medius (5). En vigtig bane ved RØD pil (L) fra hjernestammen kommer fra ligevægtsnervens kerner, og en anden ved RØD pil (S) kommer fra kerner der modtager synsnervetråde. Endelig kommer mange tråde ved GRØNNE pile (R) fra formatio reticularis. Gennem formatio reticularis (R) føres en del sensoriske oplysninger fra bevægeapparatet.

Men cerebellum er ikke blot en opsamlingscentral for oplysninger, den sender også impulser tilbage, særlig til cortex cerebri (h) og vestibularkerner (v). Banerne til cortex cerebri (h) går fra lillehjernens bark (3) via nucleus dentatus (d) og gennem øvre lillehjernestilk (4) via thalamus (t). Her igennem sendes korrektioner af de planlagte bevægelser, som vi så ved armbøjning og blomstervanding. Banerne til nuclei vestibulares (V) kommer fra lillehjernebark (1) via nucleus fastigii (n) og gennem nedre lillehjernestilk (6), herfra er der baner til medulla spinalis som påvirker forhornscellerne (s).