HUSK: Slut for første gennemgang… Der er en serie mere! Husk også denne!!

Frontalsnittet (d), som vi ser her, ligger så langt tilbage at vi rammer hjerne-stammen (h) og skimter cerebellum (c) som ikke er ramt. Lateralventriklens centrale del ses udfor pilen (v). Nær dette sted afgår underhornet (pilene ved z) fra den centrale del, og løber frem i tindingelappen. Læg mærke til det store underhorn (z) til venstre, og det lille til højre. Den SORTE plet sidder på en indre hjernevinding, hippocampus, som hører til det limbiske system. Pilen (f) peger på fornix i den ene side. Fornix er på vej lateralt og bøjer snart mod underhornet. (+) sidder på plexus choroideus der består af bindevæv og en mængde kar som producerer cerrebrospinalvæsken. (fortsættes)

Pilen fra (x) peger på corpus callosum, og underfladen af corpus ses i loftet af lateralventriklen, og kan følges langt bagud. Pilen fra (q) peger på aqueductus mesencephali, den smalle kanal mellem tredje og fjerde hjerneventrikel og som ligger i den del af hjernestammen (h) der hedder mesencephalon, midthjernen. Pilen fra (u) peger på nucleus caudatus, der her er meget spinkel. Den RØDE stjerne sidder på en vigtig del af den hvide substans, capsula interna, som bl.a. indeholder de store motoriske ledningsbaner, og som er det sædvanlige sted for hjerneblødning. Capsula interna ligger lateralt for thalamus, hvis bageste ende er markeret (t).

Her er en anden hjerne set lateralt fra. Der er fjernet hjernevæv helt ind til lateralventriklen som er fyldt med en svag GULLIG masse, og til basalganglierne, hvor der er brugt andre farver. Nucleus caudatus er BLÅ og nucleus lentiformis (d) er RØD. Corpus amygdaloideum er ikke med. Den skulle ligge ved spidsen af underhornet (2). Den mørke masse er thalamus. De basale hjerneganglier ses næsten altid på snit gennem hjernen. Vi begynder med et horisontalsnit.

Hjernen er skåret igennem med et horisontalsnit og vi ser på øvre del nedefra. Hjernebjælken, corpus callosum (k), er ramt to steder, fortil og bagtil fordi den danner en bue. For at vise basalganglierne tydeligt er de farvet kraftigt i den ene side. Nucleus caudatus løber i en bue og rammes derfor to steder, hovedet (c) er stort, mens halen (h) er tynd. Nucleus lentiformis (d) minder om en linse på dette snit. Den består af to dele, som det fremgår af farverne, men det ses tydeligere når vi går tættere på. Den BLÅ barkzone ved pilen fra (i) er insula, der ligger begravet i den store fure på hjernens lateralflade. Capsula interna ligger mellem (c) og (d) og mellem (t) og (d). Vi går tættere på.

Dette frontalsnit går gennem commissura anterior. Nucleus caudatus ses med mørkeblå farve udfor (c) og den røde farve, der viser putamen (p) er relativ stor samtidig med at også globus pallidus (g) med gullig farve ses, dvs. vi har begge komponenter i nucleus lentiformis. En del af capsula interna (o) ses mellem nucleus caudatus (c) og nucleus lentiformis (p+g). Den GULE sonde under (3) sidder i tredje ventrikel, der er strejfet af snittet.

Et stykke under 3-tallet og den GULE sonde sidder en SORT klat på chiasma opticum, synsnerve-krydsningen. Og den BLÅ ring sidder omkring den ene n. opticus,kort før krydsningen. Forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel er sparsomme. Corpus callosum (k) er den største, og commissura anterior (a) er langt mindre. Den ses som en smal hvid stribe på hver side af 3-tallet, og kan følges lateralt. Mellem (3) og pilen fra (a) sidder en HVID nål i commissura anterior.

Et stykke under 3-tallet og den GULE sonde sidder en SORT klat på chiasma opticum, synsnerve-krydsningen. Og den BLÅ ring sidder omkring den ene n. opticus,kort før krydsningen. Forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel er sparsomme. Corpus callosum (k) er den største, og commissura anterior (a) er langt mindre. Den ses som en smal hvid stribe på hver side af 3-tallet, og kan følges lateralt. Mellem (3) og pilen fra (a) sidder en HVID nål i commissura anterior.Her er en model af venstre lateralventrikel (3) set lateralt fra. Den er fremstillet ved at hælde flydende plastik i ventriklerne, og når denne er størknet fjernes hjernemassen uden om. Derefter modelleres basal-ganglierne og anbringes i forhold til lateralventriklen. Det længste basalganglion er halekernen, nucleus caudatus, der er vist med GRØN farve. Den er lang, og formet som et komma, med kommaets hoved (c) fortil. Halen af kommaet følger den hesteskoformede lateralventrikel idet nucleus caudatus ligger i hesteskoens konkavitet.

Det GULE basalganglie (d) er nucleus lentiformis, linsekernen, og det BLÅ er corpus amygdaloideum, mandel-kernen. Den RØDE masse hører ikke til basalganglierne. Det er thalamus der udgør den centrale struktur i diencephalon, men har nær relation til nucleus caudatus. Det forreste 3-tal står på lateralventriklens forhorn, og det nederste på lateral-ventriklens underhorn. Forhornet ender omtrent ud for (d) på nucleus lentiformis, og derfra til næste 3- tal ligger pars centralis af lateral ventriklen.

Her ses begge lateralventrikler forfra. Forhornet i den venstre er markeret (1) og underhornet i den højre er markeret (2). I midten ligger tredje ventrikel (3) med thalamus (RØD) i lateralvæggen. Hovedet (c) af nucleus caudatus ses forfra, og ved spidsen af underhornet skimtes den lille mandelkerne, corpus amygdaloideum (e). Nucleus lentiformis (d) strækker sig længere lateralt end nucleus caudatus og ses derfor også forfra.