ser igen et snit gennem hjernestammen. Her ses sensitive neuroner med trofisk centrum i pseudounipolare nerveceller udenfor neuralrøret; neuriterne fra disse celler vokser ind til kernerne, der er udviklet fra alarpladen. Det er kerne nr. (4), (5), (6) og (7). De pseudounipolare nerveceller svarer til cellerne i spinalganglier, og indvæksten af neuriten i alarpladen svarer til det eksempel, der blev vist for rygmarvens vedkommende. Når der er mange typer her i hjernestammen skyldes det, at der foruden de almindelige sensitive nerver også kommer nerver fra sanseorganer. Den øverste forbindelse, (hg), viser nervetråde knyttet til høreorganet.

Fra højereliggende dele af centralnervesystemet, først og fremmest fra hjernebarken vil der vokse neuriter ned igennem neuralrøret. Den gule linie viser en neurit fra en nervecelle i hjernebarken, den går til en celle i basalpladen. Denne type forbindelse er de vigtigste motoriske baner hos mennesket.

Her vises til højre endnu en pseudounipolar nervecelle i spinalgangliet (S). Den er grøn, og dens neurit går ind i neuralrørets væg, hvorefter den ascenderer igennem neuralrøret uden at danne synapse med celler i basalplade eller alarplade i den højde, den går ind. Den vil på et senere tidspunkt, nemlig i hjernestammen, danne synapse med multipolare nerveceller i den grå substans udviklet fra alarpladen.

Der vises til venstre et spinalganglie med en pseudounipolar nervecelle, hvis neurit vokser ind i neuralrørets væg, men kun ind i alarpladen, altså den del, der bliver til baghorn. Her danner den synapse med et indskudsneuron, hvis neurit går til den multipolare nervecelle i basalpladen. Derved dannes en sammensat refleksbue, mens refleksbuen på højre side, der kun består af to neuroner, er simpel. Det vil altså sige, at neuriter fra pseudounipolare nerveceller i spinalganglierne kan vokse enten til alarplade eller basalplade, hvor de i begge tilfælde danner synapse med multipolare nerveceller.

Afferente eller sensitive neuroner har trofisk centrum i spinalganglierne, der stammer fra crista neuralis. Neuriten fra den pseudounipolare nervecelle i spinalgangliet (S) er vokset ind i neuralrøret til basalpladen, hvor neuriten danner synapse med en multipolar nervecelle. Dendriten, d.v.s. den anden udløber, vokser fra spinalgangliet (S) til periferien.

viser snit gennem hjernestammen. Kerne (3) svarer åbenbart til lateralhornet i rygmarven, idet neuriten fra den multipolare nervecelle går perifert til et autonomt ganglion (p), hvor den danner synapse med en multipolar nervecelle, hvis neurit går til glat muskulatur og kirtler, hentoldsvis (gm) og (gl). Det vil altså sige, at i hjernestammen er der kerner, der svarer til forhorn, og kerner, der svarer til lateralhorn.

Fra den del af basalpladen, hvorfra lateralhorn udvikles, sender de multipolare nerveceller deres neuriter perifert til et autonomt ganglion, markeret (au). Her danner neuriten synapse med en multipolar nervecelle, hvis neurit går til glat muskulatur (gm) eller kirtler (gl). D.v.s., at forhorn innerverer den del af muskulaturen, der er underkastet viljens herredømme, mens lateralhorn innerverer strukturer, der ikke er under viljens herredømme, altså selvstyrende eller autonome.

Her ses bukningerne af neuralrøret, som de tager sig ud i virkeligheden, når hjerneblærerne er anlagt. Detaljer skal ikke kendes. De skal kun vide, at der sker knækdannelse på neuralrøret.

Nøjagtigt det samme sker for de motoriske kerner i hjernestammen. En multipolar nervecelle i kerne (1) sender sin neurit perifert til en tværstribet muskel; kernen svarer altså til forhornet.

viser, at en nervecelle i den del af basalpladen, der senere bliver til forhorn, sender sin neurit perifert til en tværstribet muskel.