Det førstdannede netagtige knoglevæv bliver senere fjernet og erstattet af substantia spongiosa og compacta. Ved (L) ses et Haversk lamelsystem.

Manuskript nr. 138 / dias 36
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet

Forstadiet til alle knogler er embryonalt bindevæv, mesenchym. To eksempler er vist med gult.

Knogledannelse eller ossifikation er enten desmal eller chondral. Ved chondral ossifikation omdannes mesenchym til brusk som vist ved (Y).

Brusken,(Z), nedbrydes og fjernes efterhånden af bindevæv. (U) er stadig bindevæv.

Ved (Æ) er dannet knogle af det bindevæv, der nedbryder brusken, og ved (V) af det oprindelige bindevæv, altså direkte.

Her ses de fire tegninger samlet. Knoglevæv dannes altid fra bindevæv. Når dette sker direkte, tales om desmal ossifikation, og (V) er en bindevævspræformeret knogle. Når knogledannelsen foregår over et bruskstadium, (Y), kaldes den chondral, og der dannes bruskpræformeret knogle, (Æ). Den væsentlige forskel består i, at chondral ossifikation foregår i en bruskmodel (Y), der nedbrydes og derefter fjernes samtidig med, at bindevævet danner knogle. Brusk bliver altså ikke til knogle.

Desmal ossifikation studeres bedst i kraniets flade knogler. Som eksempel vælges issebenet i kraniekalotten. Den lille tegning viser et snit gennem det område, hvor knoglen udvikles. Det indrammede mesenchymudsnit er forstørret på den store tegning, og det samme gøres på de følgende billeder. Området består af embryonalt bindevæv, mesenchym, med stjerneformede celler, (M), i en flydende grundsubstans, (G), hvor der kun er enkelte firbiller.

Ossifikationsprocessen begynder i bindevævet svarende til den vordende knogles midte. Stedet kaldes ossifikations- eller forbeningscentrum. Mellem mesenchymcellerne, (M), dannes strenge af fastere grundsubstans, (G). På overfladen af strengene lejrer nogle af mesenchymcellerne sig, og omdannes til osteoblaster. Læg mærke til de mange kar, (K).

Osteoblasterne, (B), ligger tæt sammen og danner grundsubstans. En del af cellerne, (C), opgives af den substans, de danner, mens resten bliver på overfladen. De indlejrede celler bliver til osteocyter, og vævet, (O), betegnes osteoidt væv, d.v.s. knoglevæv, uden mineralsalte. (K) er blodkar.