De kvindelige kønsorganer deles i ydre og indre organer, og de indre omfatter kønskirtel, æggeleder, livmoder og skede.
Kønskirtlen, ovarium eller æggestok, er i venstre side (O). I højre side er den skåret igennem.
Æggelederen er i venstre side mærket (T). Den er et 10 cm langt rør, der i venstre side er farvet blågrøn, rød og gul. Den laterale del af æggelederen, dvs. den blågrønne del, er tragtformet, og tragtens kant er besat med små frynser, der er markeret (U) i højre side.
(fortsættes)

Den lille tegning i højre side viser et kig ind i tragten; i midten ses en åbning (e), der fører ind i æggelederens lumen. Medialt, ved det gule område åbner æggelederen sig i livmoderen (U). Livmoderen, uterus, deles i corpus og cervix. Corpus er malet lilla og rød (g) og (f), og cervix er malet grøn (h).
Den del af cervix, der stikker ind i vaginas væg hedder portio vaginalis, eller til daglig i klinikken blot portio (2), medens den øvrige del af cervix er markeret (1). I corpus ses livmoderhulheden (k) og i cervix en kanal, der åbner sig på spidsen af portio vaginalis. Desuden ses skeden, vagina (V).

Skematisk tegning af ovariet, der viser opbygningen.
Ovariet består af bark og marv. Barken er gul og markeret (C), medens marven er rød og mærket (M). Yderst er ovariet beklædt med kimepitel (K). I barken findes primære (P) og sekundære follikler (S), samt gule legemer (I). Marven består af bindevæv og kar.

Viser forskellige stadier af primære follikler.
En primær follikel består af en ægcelle, hvis cytoplasma er gult og kernen grøn. Cellen er omgivet af en solid membran, zona pellucida (Z), samt af follikelepitel (F).
De yngste follikler opad til venstre i billedet har et enlaget pladeepitel; dette bliver først kubisk, så prismatisk og til sidst flerlaget.

Viser 2 sekundære follikler. I det flerlagede epitel opstår en follikelhule (K), og der er fyldt med follikelvæske. I hulen ligger i en forhøjning (O) der hedder æghøjen.
På tegningen til højre er follikelhulen (K) vokset meget og æghøjen (O), rager et godt stykke ind i hulen. Ægcellen er stadig omgivet af zona pellucida (Z).

Viser en fuldt udviklet sekundær follikel. (F) er follikelepitelet på æghøjen (O) og (R) er de prismatiske follikelepitelceller, der ligger nærmest ægget.
(Z) er zona pellucida, (K) er follikelhulen og (G) er de follikelepitelceller, der beklæder follikelhulen. Bindevævet (T) omkring folliklen fortættes til en follikelkappe.
Ved bristning af den sekundære follikel sker ægløsning, ovulation, hvor ægget udstødes på ovariets overflade og opfanges af æggelederen.

Viser udviklingen af ægcellen. Den mest primitive celle, oogonium, er farvet rød. Den udvikles til en oocyt. Lige som ved udviklingen af sædcellen findes der her to slags oocyter; den yngste, der er blå, har fuld kromosombesætning, medens den ældste, der er brun, har halv kromosomantal. Til sidst bliver oocyten til en moden ægcelle ovum (O), men i modsætning til spermierne har ovum bevaret sin oprindelige kugleform.

Viser livmoderens opbygning.
Den består af slimhinde, der er gul (E), slimhinden kaldes endometrium.
Næste lag er et tykt rødt muskellag (M) og yderst ses med blågrå farve bughinden (P). (L) er livmoderhulheden og (C) kanalen i uterus’ cervix-afsnit.

Endometriet karakteriseres ved sine cykliske forandringer; dvs. det afstødes og erstattes igen hver måned. Billedet er en slags kurve, hvor den vandrette akse angiver dagene i en cyklisk periode, og den lodrette akse angiver slimhindens tykkelse. Endometriet er mærket (E) og uterus’ muskellag er mærket (M). De cycliske forandringer ender som det ses til venstre i billedet med menstruation. Det meste af slimhinden, ved (A), afstødes, dvs. ned til den punkterede linie. Kun området (B) er tilbage.
(fortsættes)

I løbet af de første 14 dage efter menstruationen gendannes endometriet, og i de sidste 14 dage secernerer kirtlerne (K) kraftigt.
De røde strukturer i endometriet er kar. De cykliske forandringer skaber de gunstigste betingelser for æggets indlejring i slimhinden; de styres hormonalt.