Referencer
E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2 http://www.cpdx.com/healthint/primtube.htm http://cellsalive.com/myocyte.htm
Animation
Her ses en animation, der viser hjertets samlede udvikling fra hjerterøret og til udvikling af det færdige organ .
Udviklingsstadier
I det primitive hjerte er rørets ender fixerede og under hjertets længdevækst er det derfor tvunget til at bøje og vi ser det bliver drejet rundt som et S indeni perikardialsækken. Hjerterørets længde fordobles fra dag 22 til dag 24. I dag ved vi at forskellige væksthastigheder er baggrund for lokale udvidelser langs røret,- og dermed grundlag for hjertets organogenese.
Udviklingsstadier
På figurerne ses enkeltstadier i hjertets udvikling (organogenese). Allerede 15 dage efter befrugtning ses prækardiale celler. På dette trin er er det embryonale hjerte et rør der er delt i begge ender. De første pulsationer i det primitive cirkulatoriske system starter ca. 22 dage efter befrugtning.(fortsættes)
Vertikalt snit
Det vil altså sige, at der er en meget bred forbindelse mellem højre og venstre forkammer. Denne åbning kan lukkes af den gule plade, den kan bøjes fra side til side og kan derved fungere som klap. Det, der regulerer klappens stilling, er blodtrykket i de to forkamre. I det øjeblik, trykket er størst i højre forkammer og altså til venstre på billedet, så presses den gule plade i venstre forkammer og blodet strømmer frit fra højre til venstre forkammer. Hvis trykket stiger i venstre forkammer, lukker pladen til og der går ingen blod fra venstre til højre.
Tværsnit
Skal man meget kort rekapitulere hjertets udvikling, kan man sige, at der er det oprindelige lige rør med en arterie i den ene ende og vener i den anden. Først dannes udvidelser, røret bøjes som et S og vrides. Det fælles forkammerafsnit kommer til at ligge over det fælles hjertekammerafsnit. Dernæst opdeles de fælles rum, så vi får fire kamre, to forkamre, der hele fosterlivet igennem står i forbindelse med hinanden gennem foramen ovale, og et højre og et venstre hjertekammer. En tilsvarende opdeling finder sted af den arteriestamme, der går til det primitive hjerterør. Derved dannes truncus pulmonalis og aorta.
Tværsnit
Billedet viser, at det ikke alene er det fælles forkammer og det fælles hjertekammer, der deles i to dele, men det gælder også arteriestammen, der går til hjerterøret. Vi ser her to tværsnit gennem hjerterørets arterielle ende. Opdelingen af dette arterierør sker ved, at to kamme (mærket in) vokser mod hinanden og derved opstår aorta (AT) og truncus pulmonalis (P). Aorta kommer til at stå i forbindelse med venstre hjertekammer og truncus pulmonalis med højre hjertekammer, så betyder det, at opdelingen af hjerterørets arterielle ende simpelthen svarer til opdelingen af det fælles hjertekammerafsnit. (fortsættes)
Foramen ovale
Da lungerne som bekendt efter fødslen kommer til at fungere permanent og derfor modtager store blodmængder og skal aflevere tilsvarende store mængder, så vil det sige, at trykket i venstre forkammer vedblivende er stort, og det vil igen sige, at den gule klap konstant ligger over foramen ovale, og efterhånden vokser den fast til kanten af foramen ovale, og så er udviklingen helt afsluttet med en fuldstændig skillevæg mellem højre og venstre forkammer.
Foramen ovale
Ved fødslen træder lungerne i funktion. Det betyder, at de får meget blod og skal aflevere en tilsvarende mængde. Blodet fra lungerne går til hjertet gennem lungevener, der tømmer sig i venstre forkammer. Når lungerne tømmer en rigelig blodmængde i venstre forkammer, stiger trykket i forkammeret. Derved presses den gule klap ind over foramen ovale, og så har vi situationen, som er vist til venstre. (fortsættes)
Foramen ovale
viser to snit af atrieskillevæggen, og snittene er lagt, så man har ramt foramen ovale. Til venstre vises lukning af atrieskillevæggen, og til højre vises atrieskillevæggen, når der er åbnet igennem foramen ovale. Dette er en vigtig detalje til forståelse af fostrets kredsløb og til forståelse af, hvad der sker i hjertet umiddelbart efter fødslen, når lungerne begynder at fungere. Gennem foramen ovale løber blodet i fosterlivet fra højre til venstre forkammer, som vist med pilen til højre, og det sker som allerede nævnt, ved at klappen (SP) af blodtrykket presses til side. (fortsættes)