Manuskript nr. 131/ dias 6
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet

I dette program gennemgås inddeling af knogler efter deres form, samt af menneskets skelet. Som det fremgår af billedet, er skelettet sammensat af knogler, der varierer betydeligt både i form og størrelse.

Knogler inddeles efter formen i rørknogler eller lange knogler, der findes i lemmerne. Billedet viser en overarmsknogle. Den midterste del af en rørknogle kaldes skaftet eller diafysen (d). Og knogleenderne kaldes epifyser (e).

Rørknogler behøver ikke at være så lange. De hører dog stadig til “lange knogler” idet længden overgår tykkelse og bredde. Her er en rørknogle fra mellemhånden. Markering af diafyse og epifyser er som før.

viser et eksempel på en flad knogle. Flade knogler omgiver bl.a. kraniehulen og knoglen her på billedet er netop en knogle fra siden og loftet af kraniehulen

Skelettet har også korte knogler, dvs. der er ringe forskel på længde, tykkelse og bredde. Korte knogler findes i håndrod og fodrod.

Der er uregelmæssige knogler. Her ser vi en meget uregel-mæssig knogle der stammer fra kraniet. For at lette identifice-ringen af de enkelte flader på knoglen, har man farvelagt en del af dem.

Endelig findes pneumatiserede knogler, dvs. knogler der indeholder luftfyldte rum. Disse knogletyper træffes kun i kraniet. I denne knogle, der er overkæbe-benet, findes kæbehulen. Det kan vi se på næste billede. Som det fremgår er overkæbebenet tillige en uregelmæssig knogle.

Her er den isolerede knogle anbragt til venstre, og til højre ser vi knoglens rigtige placering i et kranium. De sorte prikker på knoglen til venstre angiver udstrækningen af den åbning der er lavet på kraniet til højre. På kraniet er åbningens kant vist med rød farve og gennem åbningen ser vi ind i kæbehulen med en tyk grøn sonde.

Skelettet inddeler vi i to store afsnit. Det aksiale skelet som er markeret på dette billede, og det appendikulære skelet, som vi skal se på om lidt. Det aksiale skelet omfatter hovedets skelet, kranium (K), rygsøjlen, columna vertebralis (V), ribben, costae (C) og brystben, sternum (S).