Lymfekar, der er bygget som meget tyndvæggede vener, har klapper og de har mange flere end venerne.

Lymfen går ind i en lymfeknude gennem tilførende kar. De findes altid på knudens konvekse side. Det er opadtil i billedet ved de nedadrettede pile. Lymfen passerer gennem lymfeknuden, idet den især følger sinus, og forlader den gennem de fraførende kar i konkaviteten, der vender nedad på billedet. Når lymfen forlader knuden, er den renset passivt og aktivt og tilblandet lymfocyter.

Her er et lille afsnit af en lymfeknude med noduli og strenge. Imellem noduli og strenge ligger sinus. De svage blå figurer i sinus er reticulumceller, der danner net. Det er under passagen gennem sinus, at lymfen filtreres passivt og aktivt. Lymfocytdannelsen derimod finder sted i noduli. Den øverste bueformede linie er kapslen, og linierne vinkelret derfra er bjælker. Læg mærke til at sinus ligger under kapslen og omkring bjælkerne.

Overalt hvor der ikke er bjælker, lymfenoduli eller strenge findes der sinus. I sinus er vævet mindre tæt og her dominerer reticulumcellerne og reticulintrådene, mens lymfocyter er sparsomme. Sammenfattende kan man sige, at overalt i lymfeknuden er der reticulumceller og reticulintråde. Lymfocyterne derimod er især hobet op i noduli og strenge.

Det lymfatiske væv kan være ordnet i nobuli, dvs. små knuder eller i strenge. Noduli ligger perifert, mens strengene strækker sig ind mod midten. Uanset om det er noduli eller strenge så vil grundelementerne Være de samme, nemlig reticulumceller, reticulintrade og lymfocyter.

Yderst består lymfeknuden af en bindevævskapsel. Fra den strækker der sig bjælker ind igennem knuden. Bjælkerne anastomoserer mange steder. Læg mærke til, at kapslen er perforeret adskillige steder af lymfekar. Mellemrummene mellem bjælkerne er fyldt med parenchym, altså det lymfatiske væv.

Endvidere er der frie celler i form af lymfocyter. Altså reticulumceller og reticulintrade og lymfocyter. Disse komponenter indgår i det lymfatiske væv uanset hvor i lymfeknuden man befinder sig.

Til reticulumcellerne er knyttet reticulintråde. Det er de mørke linier.

Parenchymet, dvs. lymfeknudens specielle væv er lymfatisk væv. Lymfatisk væv er en form for reticulært bindevæv, hvor grundelementet er reticulumceller, der ses her.

Lymfeknuder er bønneformede. Størrelsen varierer fra få mm til 2-3 cm. Det yderste lag, der er farvet til venstre, er lymfeknudens kapsel. Den giver knuden en glat overflade. De skorstenslignende rør, der ses, er lymfekar, der fører til knuden. Normale lymfeknuder er bløde.