Gl. sublingualis har ingen hovedudførselsgang. Den tømmer i stedet sit sekret gennem 12-15 mindre udførselsgange, der munder på plica sublingualis og caruncula sublingualis.

Selve kirtlen ligger i en fordybning, der kaldes parotidealogen.
Kirtlens omkreds er trukket op med grøn farve. Parotidealogen strækker sig ind i dybden mellem ramus mandibulae med muskler fortil, og m. sternocleidomastoideus bagtil.
Medialt når logen ind til spatium lateropharyngeum.
Processus styloideus og stylomuskler der ses på tegningen ligger i spatium lateropharyngeum, medialt for parotidealogen.

På tegningen her ses at der løber adskillige vigtige blodkar og nerver gennem gl. parotidea. En del af kirtelvævet er fjernet. Nerverne er farvet gule og blodkarrene er blå og røde.
Fra kirtlens forreste kant afgår udførselsgangen. Den er sortfarvet og ses over pilehovedet. Udførselsgangen, ductus parotideus, løber herover m. masseter og igennem regio buccalis.

Forløbet af ductus parotideus ses godt på et horisontalsnit. Den er her farvet blå og markeret med pilehoveder. Vi kan lige se forløbet omkring forkanten af m. masseter (m) og derefter er det muligt at følge ductus gennem regio buccalis, hvor den til slut perforerer m. buccinator, den røde streg, og munder på kinders indside. Det sker udfor anden molar i overkæben, på papilla ductus parotidei.

Underkæbespytkirtlen, gl. submandibularis, er en blandet sero-mukøs kirtel.

Vægten er ca. 15 g. Det er ca. dobbelt så meget som vægten af undertungespytkirtlen, gl. sublingualis.

Formen er lidt vanskelig at beskrive, fordi m. mylohyoideus, der er farvet rød, med sin bagkant danner en dyb indskæring i gl. submandibularis.
Man plejer dog at sammenligne kirtlen med en bøjet kolbe. Det skal også nævnes, at overfladen er gullig og fint lobuleret. Og at kirtelvævet er blødt, så det er umuligt at føle den gennem huden under normale omstændigheder.

Tegningen her er et frontalsnit gennem mundbundens ene side. Kirtlen er omgivet af en kapsel. Kapslen er rødlig og ses udfor pilehovederne. Kapslen dannes af halsfascien og er meget løst bundet til kirtlens overflade.

Kirtlen findes i to vigtige regioner. Den skraverede del, som ligger over og foran bagkanten af m. mylohyoideus, ligger i regio sublingualis. Resten, og det er størstedelen af kirtlen, ligger i trigonum submandibulare.

Den del af kirtlen, som ligger i trigonum submandibulare, er placeret i et hul, en loge, submandibularislogen, der beskrives med en lateral- og en medialvæg.
Lateralvæggen dannes af corpus mandibulaes indside (1) og indsiden af m. pterygoideus internus (2), som ligger på indsiden af ramus mandibulae.
Medialvæggen dannes af muskler (3, 4, 5) og tungeben (6). Musklerne er: M. mylohyoideus (3), m. hyoglossus (4) og svælgmuskler (5).