De impulser forhornsneuronet fører til musklerne gennem den tykke udløber er et produkt af de påvirkninger cellelegemet udsættes for. Som en anden lommeregner lægger forhornsneuronet de fremmende impulser sammen og trækker de hæmmende impulser, minusserne, fra, og slutresultatet sendes til musklerne. Derfor er det indlysende at læsion af enhver bane kan påvirke slutresultatet, og dermed impulsstrømmen til musklerne.

Af det motoriske system, der ses på denne skitse, har vi nu gennemgået de direkte aktiveringsbaner, pyramidebanerne (P), som går direkte fra cortex, hjernebarken (HB), til forhornsneuronet (H). Resten af tegningen vedrører de indirekte aktiveringsbaner, som kommer fra en række strukturer der på en eller anden måde modtager impulser fra cortex. Ordet indirekte betyder at rygmarvens forhornsceller (H) får impulser fra cortex (HB) men via mellemstationer der tilsammen udgør det ekstrapyramidale system. (fortsættes)

De strukturer der er mellemstationer er cerebellum (C) og forskellige her af grå substans. De største her er basalganglierne (BG) i storhjernen. Hertil kommer mindre kerner i hjernestammen (R og V), og et stort kernekompleks (M), formatio reticularis. Vi skal nu se på tre vigtige indirekte aktiveringsbaner, dvs. baner fra (R,M,V) i hjernestammen. (R) er nucleus ruber øverst i hjernestammen. (M) er formatio reticularis der findes i hele hjernestammen, og (V) er nucleus vestibularis nederst i hjernestammen. Banerne herfra går alle til forhornsneuroner (H).

Den første indirekte aktiveringsbane er tractus rubrospinalis. Nucleus ruber, der er GUL, er udfaldskernen, og den ligger i mesencephalon. Den får talrige impulser fra hjernebarken og fra andre kerner, men tractus rubrospinalis udgår fra kernen. Første neuron i banen krydser midtlinien, som det ses, allerede i mesencephalon, og fortsætter til rygmarven hvor banen ligger i sidestrengen. Banens neuroner danner synapse med forhornsneuroner som ikke er vist. Tractus rubrospinalis har især betydning for tonus i ekstremiteternes fleksorer.

Tractus reticulospinalis udgår fra formatio reticularis, en enorm samling små øer af grå substans der strækker sig gennem hele hjernestammen som er ti centimeter lang. Trådene i banen der ses her, løber i rygmarvens for- og sidestreng, de fleste er ukrydsede og danner synapse med forhornsneuroner. Tractus reticulospinalis har betydning for muskeltonus, både i fleksorer og ekstensorer.

Den tredje udfaldskerne, nucleus vestibularis med RØD stipling, nedadtil i hjernestammen er især udfaldsport for cerebellum, der som nævnt er vigtig for de indirekte aktiveringsbaner. Tractus vestibulospinalis er ukrydset og danner synapse med forhornsneuroner. Banen har især betydning for muskeltonus i kroppens og ekstremiteternes ekstensorer, dvs. de muskler der modstår tyngdekraften og er særlige vigtige for den stående stilling, og dermed også for ligevægten. (fortsættes)

Sammenfattende kan vi sige at de indirekte aktiveringsbaner har betydning for muskeltonus, som især cerebellum, via nucleus vestibularis og formatio reticularis, har indflydelse på

På dette tværsnit af rygmarven er tractus rubrospinalis vist som et GULT felt ved pilen. Tractus vestibulospinalis ligger i forstrengen. Tractus reticulospinalis er ikke vist men fylder en god del af den plads der er til overs i for- og sidestreng. Som det ses ligger direkte aktiveringsbaner, i de RØDE felter, side om side med indirekte aktiveringsbaner. Det passer godt med at alle efferente baner skal til fælles forhornsneuroner. (fortsættes)

Det passer også med at direkte og indirekte aktiveringsbaner samarbejder, og at alle er nødvendige for at det motoriske apparat kan virke normalt. I dette samarbejde har impulser gennem de direkte aktiveringsbaner, pyramidebanerne, især betydning for finere bevægelser, bl.a. af hånd og fingre, mens impulser gennem indirekte baner sørger for at ekstremiteten holdes i rette stilling så de finere bevægelser kan udføres. Endvidere har impulser gennem de indirekte aktiveringsbaner, og især fra cerebellum, stor betydning for muskeltonus og koordination af musklerne.

Her er et forhornsneuron, en multipolar nervecelle, hvor cellelegemet er fælles mål for direkte aktiveringsbaner, indirekte aktiveringsbaner og afferente neuroner i refleksbuer. De bombarderer neuronet med impulser. Her er vist nervetråde fra elleve neuroner, der danner synapse med forhornsneuronet, og det er kun en beskeden del af det virkelige antal. De fleste er fremmende og vist med enkelte GRØNNE pile, men fire er hæmmende, og de er vist med dobbelte RØDE og GRØNNE pile og minustegn ved cellelegemet. (fortsættes)