Trommehulen
Gennem det ovale vindue kommer man ind i den del af det indre øre, der hedder forgården, og gennem det runde vindue kommer man ind i sneglen. Den nerve, der som et træ vokser op ad den mediale væg, interesserer vi os foreløbig ikke for. Denne fremstilling af trommehulen er meget skematisk, hvor vi opfatter hulen som et rum med seks vægge. Fremstillingen skulle give gode muligheder for at forstå hulen. (fortsættes)
Når munden er lukket, er det Eustachiske rør også lukket
Efter forkølelse kan det Eustachiske rør lukke til. Det viser den måde, man behandler en patient på, når røret er lukket. Igennem næseboret puster man med en gummiballon, der skal bane sig vej gennem det Eustachiske rør og åbne det. Altså, det Eustachiske rør kan under normale forhold åbnes, når man åbner munden eller foretager synkebevægeleer. Når munden er lukket, er det Eustachiske rør også lukket. Den muskel, der åbner det Eustachiske rør, er den samme som den muskel, der spænder ganen, m. tensor veli palatini.
Det Eustachiske rør
Tegningen viser igen brusk-bindevævsrøret sat på plads på basis cranii i forlængelse af knoglerøret. Endvidere ses de to ganemusklers udspring fra kraniet langs det Eustachiske rør. Tensor udspringer mellem røret og foramen ovale. M. tensor veli palatini vil spænde den bløde gane, som navnet siger. Desuden vil den kunne åbne det Eustachiske rør. Når man har lukket mund, er det Eustachiske rør lukket. Man kan åbne røret, dels ved at åbne munden, dels ved at foretage synkebevægelser. Det er vigtigt, at røret kan åbnes, af hensyn til trykudligningen i trommehulen. Ved trykudligningen opnår man, at der er samme tryk på begge sider af trommehinden.
De to ganemuskler
Billedet viser de to ganemuskler, der udspringer fra kraniet og fra det Eustachiske rør. Til venstre er det m. tensor veli palatini (mt) og til højre m. levator veli palatini (ml).
De Eustachiske rør
Tegningen viser det Eustachiske rør set forfra (1) og medialt fra (2). (Po) er den ossøse del, d.v.s. knoglerøret, mens resten dannes af brusk-bindevæverøret. Farven er bibeholdt, så at (lm) er bindevævsmembranen og den lilla figur er bruskpladen, der er bøjet. Lumen i røret er mørkt. Som sagt, det Eustachiske rør forbinder trommehulen med næse-svælgrummet og består lateralt af en knoglekanal, medialt af et bruskbindevæverør. Knoglekanalen kan naturligvis ikke lukke, men bruskbindevævsrøret kan åbnes og lukkes.
En del af basis cranii externa
Den ende af røret, der ligger længst lateralt, dvs. nærmest (j), står i forbindelse med en knoglekanal, der fører ind til trommehulens forvæg. Det var denne kanals åbning, vi så på billederne af trommehulen som dukkestue. Dvs. det samlede Eustachiske rør består af en knoglekanal og et brusk-bindevævsrør. Brusk-bindevævsrøret forbinder knoglekanalen med næsesvælgrummet. Det kan også udtrykkes på den måde, at fra trommehulen fører en knoglekanal mod svælget. Knoglekanalen er for kort til, at den kan nå svælget. Den suppleres derfor med et bruskbindevævsrør, der naturligvis sættes i forbindelse med knoglekanalen og åbner sig i svælgrøret i den øverste del.
En del af basis cranii externa
Billedet viser en del af basis cranii externa. Foramen ovale er markeret (o), og foramen jugulare (j). (h) er hamulus på processus pterygoideus. Billedet viser det Eustachiske rør anbragt i rette stilling i forhold til kraniet. Det løber parallelt med længdeaksen i foramen ovale og ligger i den fure, der hedder sulcus tubae auditoriae. Den del af det Eustachiske rør, der er vist her, er brusk-bindevævs-delen. Brusken er markeret (m), bindevævsdelen er markeret (l), den spænder sig over den fure, der dannes af den bøjede bruskplade. Furen omdannes derved til et rør. (fortsættes)
Poppet fremstilling af slimhindeforholdene i trommehulen
Tegningen viser, hvad der sker, når slimhindeballonen når til trommehulens vægge. Den lejrer sig på væggene og den beklæder samtlige fremspring inklusiv øreknoglerne og musklerne. Det er pointen i denne fremstilling. For at vise, at slimhinden fylder det hele ud, altså beklæder væggene overalt, er der ikke længere plads til manden, og han er ved at falde ud.
Poppet fremstilling af slimhindeforholdene i trommehulen
Tegningen viser et mellemstadium, hvor slimhindeballonen vokser og vokser.
Poppet fremstilling af slimhindeforholdene i trommehulen
Her er en meget poppet fremstilling af slimhindeforholdene i trommehulen. Vi ser en slimhindeballon, som den lille mand er i færd med at pumpe op. Det, der gør det vanskeligt at forstå slimhinden i trommehulen er, at trommehulen indeholder tre øreknogler og to muskler.