Den grønne tandpapil, (T) spiller en stor rolle under tandudviklingen. Som det fremgår af farverne på tegningen til højre, danner tandpapillen dentin og pulpa. Dentin er ensfarvet grøn på tegningen til højre, mens pulpa er grønstribet. Den røde tandsæk bliver til rodhinde, der er ensfarvet rød, og cement, der er rødstribet. Det blå bindevæv udenpå tandsækken danner alveoleknogle og gingivas lamina propria. Alveoleknoglen er på tegningen til højre vist med blå farve med sorte klatter, mens gingivas lamina propria er ensfarvet blåt. Denne oversigt over udvikling af emaljeorgan, tandsæk og tandpapil er meget væsentlig.

Vi skal sammenholde de to tegninger. Tegningen til venstre viser det gule emaljeorgan, den røde tandsæk og den grønne tandpapil. Læg mærke til, at bindevævet udenom tandsækken fremdeles er blåt. Ved at sammenligne farverne på de to tegninger får man oplysning om, hvor tandvæv og omgivende væv er udviklet fra. Den gule farve viser, hvad der udvikles fra epitel. Fra emaljeorganet dannes emalje, der beklæder tandkronen, samt emaljehinden, der er den sorte linie på emaljens overflade. Epitelet på kæbevolden danner epitel på gingiva. Det er vist ved en linie, der forbinder de to områder.
(fortsættes)

Vi ser her emaljeorganet eller klokken i lidt større udgave. Bindevævet nærmest klokken er farvet rødt for at angive, at denne del af det omgivende væv kaldes tandsækken. Den grønne farve med et (T) illustrerer det bindevæv, der ligger i klokkens konkavitet. Det har ligeledes hidtil været blåt, men for at angive, at det spiller en særlig rolle ved den frem-tidige udvikling, er det farvet grønt og kaldes tandpapil. Altså tandsæk omkring klokken er farvet rød, og tandpapil i klokkens konkavitet er farvet grøn. Begge to områder er bindevæv. Klokken er epitel.

Vi vil nu koncentrere os om området indenfor den sorte firkant, idel vi dermed forlader vestibulum, (E) der ses til højre for firkanten.

Klokkeformen er blevet tydeligere, og formen af klokkens konkavitet røber, at tandkronens form nu er afstukket i store træk. Klokken, (K) kaldes emaljeorganet og består udelukkende af epitel. Det er vist ved den gule farve.

Knoppen har her ændret form og er blevet til en klokke markeret (K). Klokken er ligesom epitelknoppen omgivet af bindevæv på alle sider. (E) er stadig vestibulum.

Her er knoppen, markeret (K), blevet væsentlig tydeligere. (E) er vestibulum.

På den frie kant af tandlisten optræder nu en udvidelse. Det er en epitelknop. Langs den frie kant af tandlisten optræder i alt 10 epitelknopper i underkæben og 10 epitelknopper i overkæben. På tværsnit gennem den ene halvdel af tandlisten har vi naturligvis kun mulighed for at ramme en epitelknop ad gangen.

På den lille tegning af kæbe-volden yderst til venstre er der sket en ændring, idet vestibular-listen er blevet omdannet til en fure, (E) der udgør nederste del af vestibulum oris. Da furen løber hestesko-former og er dannet af listen, er det yderligere et bevis på, at vestibularlisten er en hesteskoformet plade, der følger kæbevolden. Tandlisten, (K) har ikke undergået ændringer.

Her er spalten til rodhinden farvet sort, og den omgivende knogle er farvet gul. Endvidere antydes den slimhinde, der beklæder processus alveolaris. Det er tandkød eller gingiva, der er tegnet grøn. Det er kun en del af gingiva, der er tegnet med.