Her ses relationerne for a. vertebralis på basis cerebri. A. vertebralis (V) ligger på forfladen af medulla oblongata (M). Udfor nedre kant af pons (P) løber højre og venstre a. vertebralis sammen og danner a. basilaris (B). Efter at have afgivet grene til hjernestamme og lillehjerne deler a. basilaris sig i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

Billedet viser a. vertebralis (V). Den afgår fra a. subclavia (S), nær medialkanten af m. scalenus anterior. Den passerer gennem hullerne i halshvirvlernes tværtappe (T). Arterien løber herefter bag øvre nakkeled og fortsætter gennem canalis vertebralis og foramen magnum til cavitas cranii. A. vertebralis danner sammen med den modsidige a. basilaris (B). A. basilaris afgiver grene til hjernestamme og lillehjerne. Den deler sig herefter i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

Her ses a. maxillaris forsyningsområde. Den forsyner de fire tyggemuskler som vist på fig. 1 med de fire røde streger. Desuden forsynes samtlige tænder og over- og underkæbe. Det er vist på samme figur. Fig. 2 viser, at den sender grene til store dele af mundhulen. Foruden tænderne skal nævnes ganen. Fig. 3 viser, at store dele af næsehulen forsynes fra a. maxillaris. Fig. 4 viser et i klinisk henseende vigtigt forsyningsområde, nemlig aura. Fig. 5 viser at a. maxillaris er med til at forsyne trommehulen. Fig. 6 viser grene til ansigtet, både over og under mundspalten.

Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil? Svar: Så går den fra parotidea gennem spatium lateropharyngeum inden den går til regio infratemporalis.

Billedet viser pterygoidermuren bagfra. Længst til venstre m. pterygoideus medialis og over den m. pterygoideus lateralis’ to hoveder. Den vertikale grå linie er ligamentum sphenomandibulare der deler trekanten mellem mm. pterygoidei og mandibel, spatium pterygomandibulare, i en medial og en lateral del. A. maxillaris passerer enten gennem spatium pterygomandibulare (lille pil til højre) eller den løber imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis (pilen til venstre). De to veje benyttes lige hyppigt. Hvis arterien følger den lille pil går den direkte fra regio parotidea til regio infratemporalis. Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil?

Den mindste af de to endegrene a. temporalis superficialis forsyner gl. parotidea (anden pil fra højre) samt kæbeleddet (pilen bagved). Endvidere forsynes det ydre øre (bageste pil). Den forreste pil viser, at arterien forsyner en del af ansigtet. Endelig forsyner arterien regio temporalis, og endegrenene fra a. temporalis superficialis forsyner regio frontalis og regio parietalis.

Den anden gren fra bagvæggen af a. carotis externa er a. auricularis posterior. Den forsyner det ydre øre som vist på fig. 1, samt en del af trommehulen, som vist på fig. 2.

Den nederste gren fra bagvæggen a. occipitalis forsyner regio nuchalis (nederste pil), og regio occipitalis (øverste pil). Undervejs afgiver den grene til ydre øre og nærliggende muskler.

Den eneste gren fra medialvæggen a. pharyngea ascendens forsyner pharynx, som vist på fig. 1. På fig. 2 ses, at den har grene til trommehulen, og fig. 3 viser, at den har grene til aura.

Den tredie gren fra forvæggen a. facialis forsyner tonsilla palatina (øverste pil på øverste tegning). Lidt af svælgvæggen og den bløde gane (midterste pil på øverste tegning). Den nederste pil på øverste tegning markerer forsyningen af dele af mundhulens ydre vægge. Fig. 2 viser at a. facialis forsyner regio suprahyoidea, der omfatter trigonum submentale og højre og venstre trigonum submandibulare Fig. 3 viser at a. facialis forsyner ansigtet under øjenspalten med hovedvægt på læber og kinder. Ubenævnte grene går i stort antal til hud, muskler og slimhinde, bl.a. til den faciale gingiva i over- og underkæbe.