Billedet viser et snit gennem sneglen. Man har ramt sneglens midterste akse og ser sneglegangen skåret på begge sider af aksen. Hver gang sneglegangen rammes ses tre mindre lumina. Det midterste af de tre lumina er trekantet på snit (her gråt). Det får man udmærket indtryk af, hvis man opsøger navnet til venstre på billedet. Der står stria vascularis. Pilen fører ind til ydervæggen af det trekantede lumen. Det trekantede lumen er den membranøse sneglegang. De to andre lumina er dele af den benede snegl og indeholder perilymfen. De svarer til det sorte rum på en tidligere tegning.

Billedet viser nerverne i forhold til sansecellerne. Nervetrådene har trofisk centrum i ganglier inde i sneglen, og altså ikke i sansecellerne.

Billedet viser sansecellerne anbragt i forhold til støttecellerne. Det bemærkes at sansecellernes hår når undersiden af membrana tectoria. Når hørestrengene i membrana basilaris svinger, glider hårerne mod membrana tectoria. Derved fremkaldes en impuls, som gennem nerverne ledes til hørekernerne. Membrana tectoria er svovlet og hårerne tændstikkerne,- og når ”gnisten” opstår omsættes den til nerveimpulser.

Og længst til højre ses igen en serie af andre støtteceller. Der findes forskellige typer af støtteceller.

Tegningen viser her andre vigtige støtteceller.

Tegningen viser her desuden nogle vigtige støtteceller. De er anbragt som tagspær, idet de mødes i en spids under membrana tectoria.

Lad os prøve at tegne det Cortiske organ. Tegningen viser her først membrana tectoria (T) og membrana basilaris (B).

Den mørke struktur over det Cortiske organ, er en membran. Den hedder membrana tectoria, fordi den dækker organet. Den har samme funktion, som den geleagtige masse i forgårdssække og i buegange, idet den skal påvirke sansecellerne i det Cortiske organ. Den rumlige tegning gør det forståeligt, at det Cortiske organ i virkeligheden er en kam eller forhøjning, der strækker sig igennem hele sneglen.

Det farvede rum nedadtil er det mest interessante område i den membranøse snegl. Det er det Cortiske organ med tilbehør. Det svarer til sanseområderne i forgårdssække og buegangsampuller, men er udformet på en lidt anden måde, og har som bekendt også en anden funktion, idet det står i høresansens tjeneste. Det Cortiske organ hviler på en basalmembran (b), det er det nederste bogstav under området med røde og grønne farver. Den hedder lamina basilaris, og er sammensat af et meget stort antal strenge, der kaldes hørestrenge. (fortsættes)

Tegningen viser den membranøse sneglegang med nærmeste omgivelser i stor forstørrelse og tegnet lidt i perspektiv. (W) svarer til ydervæggen af den membranøse sneglegang. Det svarer til navlestrengen på forrige tegning, og det trekantede rum er let at identificere (dC) (fortsættes)