Cavitas nasi
Den bageste del af næsehulen cavitas nasi ses gennem åbningerne over bagkanten af ganen ved de to pilehoveder.
Processus pterygoideus
Bageste afgrænsning af fossa pterygopalatina, ganegruben dannes af den kraftige grønne knogleudløber. Vi kalder den for den tungeformede udløber processus pterygoideus og som vi kan se på billedet strækker den sig helt ned til overkæbens nederste, bageste hjørne bagved den bageste kindtand.
Fossa pterygopalatina, ganegruben kommer således til at ligge mellem overkæben fortil og den vingeformede udløber bagtil.
Fossa pterygopalatina
En anden vigtig region bagved overkæben er ganegruben fossa pterygopalatina. Den letteste vej til fossa pterygopalatina, ganegruben går igennem regio infratemporalis, undertindingeregionen og gennem åbningen ved pilehovederne ind i det ikke farvede område. Området er fossa pterygopalatina, ganegruben.
Regio infratemporalis
Her har vi et kig på regio infratemporalis, undertindingeregionen nedefra. Knogler afgrænser regionen. Udadtil ved (1) er det underkæben. Fortil ved (2) er det overkæben. Loftet i regionen er markeret (3). Bagtil ved den sorte streg er der ingen knogler til at danne afgrænsning. Her består grænsen af muskler.
Regio infratemporalis
Og her kan vi se, at også mandibulas, underkæbens indside indgår i afgrænsningen af regio infratemporalis, undertindingeregionen. Underkæbens pladeformede del afgrænser regionen mod overfladen, dvs. danner lateralvæg i regio infratemporalis.
Regio infratemporalis
Her er underkæben mandibula fjernet så man lettere kan se afgrænsningen af regio infratemporalis undertindingeregionen i dybden.
Regio infratemporalis
Viser et kig i den meget vigtige hulhed, der ligger bagved overkæben maxilla. Hulheden er undertindingeregionen regio infratemporalis og væggene i regio infratemporalis, undertindingeregionen er farvet røde.
Sinus maxillaris
Kæbehulen sinus maxillaris er den sidste af ansigtskraniets hulheder. Gennem åbningen med den gule kant og pilehovederne, på overkæbebenets forflade, kan vi se lidt ind i sinus maxillaris, kæbehulen.
Mundhulen set nedefra/bagfra
Viser mundhulen set nedefra/bagfra.
Underkæben er markeret (1). Loftet i mundhulen er ganen (2) og sidevæggene dannes af tænder og kæbernes tandbærende knogleudløbere.
HOVEDETS SKELET, HULHEDER Lektion 2
Manuskript nr. 46 / dias 306
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet