Den del af medulla oblongata, der ligger under fossa rhomboidea, har svage prominenser (P) på bagfladen. Prominenserne er adskilt af længdegående furer. Det er de underliggende bagstrengskerner, der fremkalder prominenserne på overfladen.

Her sammenlignes et overdimensioneret tværsnit af medulla spinalis med et tværsnit af pons. Canalis centralis ender som nævnt allerede i medulla oblongata, og den kommer ikke igen i pons. Det vil sige, den mangler også her. Bagfladen af pons, der her vender opad, indgår i fossa rhomboidea sammen med medulla oblongata. I pons er den grå substans splittet op i øer eller kerner ligesom i den øverste del af medulla oblongata. Også her svarer nogle af øerne til forhorn, andre til baghorn og atter andre til lateralhorn.

Her sammenlignes et tværsnit gennem medulla spinalis med et snit gennem medulla oblongata. Den mest iøjnefaldende forskel er, at den grå substans i medulla oblongata er delt op i øen Man har indtryk af, at øernes placering er ret tilfældig, men i virkeligheden er der system i den tilsyneladende forvirring. Nogle af øerne, altså kernerne, svarer til baghorn, andre til lateralhorn og atter andre til forhorn.

Vi lægger et tværsnit gennem øvre del af medulla oblongata. Snithøjden er vist på tegningen til venstre og den snitflade, vi laver, er vist til højre. Den røde pil peger på bagfladen af snittet. Det mest bemærkelsesværdige er, at canalis centralis nu er holdt op. I stedet har vi fjerde ventrikel, hvis bund pilespidsen peger mod. Endvidere bemærkes, at den grå substans er splittet op i øer af vekslende størrelse. Nu er der ikke længere tale om en sammenhængende H-formet figur. Det velkendte billede fra medulla spinalis er helt forandret.

På et mediansnit viser den gule streg canalis centralis forløb. Nedadtil i medulla oblongata ligger kanalen inde i substansen. Derefter nærmer den sig bagfladen for til slut at åbne sig nederst i fjerde ventrikel, der her er sort. Kanalen ender med andre ord i fjerde ventrikel.

Særlig skal bemærkes, at canalis centralis, der løber gennem hele medulla spinalis, stadig eksisterer i den nederste del af medulla oblongata. Det er den gule klat i det sorte. Den grå substans, der er tegnet sort, har en anden form end i medulla spinalis. Den er dog stadig nogenlunde sammenhængende.

Den vandrette streg på tegningen til venstre viser, hvor vi lægger et tværsnit gennem medulla oblongata. Det er et snit gennem den nederste del, og snitfladen, vi laver, ses på tegningen til højre. Den røde pil viser, hvor fissura mediana anterior er placeret. Dermed er vi orienteret om forfladens beliggenhed på tværsnittet. Tværsnittet igennem medulla oblongata i denne højde minder om et snit gennem medulla spinalis. (fortsættes)

Snitfladen for pedunculus cerebellaris inferior er rød og skraveret. De røde pile viser retningen for nervetrådene, der danner pedunculus cerebellaris inferior. Trådene kommer fra medulla oblongata og går til cerebellum.

Den midterste af de tre stilke, der her er grøn, er den kraftigste. Det er pedunculus cerebellaris medius. Den forbinder pons og cerebellum. Stilkene består af hvid substans og det vil sige af nervetråde. Der er ingen nerveceller i lillehjernestilkene.

Den øverste af stilkene forbinder lillehjernen med mesencephalon. Stilken, der her er gul, kaldes pedunculus cerebellaris superior.