Ansa cervicalis (der her ligger et stykke under A) dannes af to nervegrene. Den ene (D) er n. cervicalis descendens, og den anden (H) hedder ramus descendens n. hypoglossi . (Det er uheldigt, at hypoglossusnavnet er knyttet til den sidste, fordi der ikke er en eneste hypoglossustråd i denne nerve og alle tråde i ansa stammer fra rygmarvsnerverne).

Her er ansa cervicalis vist (ved A). Fra slyngens konvekse del går grenene til de infrahyoide muskler.

De fleste infrahyoide muskler, det vil sige m. omohyoideus (O), m. sternohyoideus (S) og m. sternothyreoideus (T). innerveres gennem en nerveslynge, ansa cervicalis (eller med et ældre og uheldigt navn, ansa hypoglossi).

Endelig er der en meget lang gren, n. phrenicus (N) til diafragma, altså tre grensæt af varierende længde. De korte går til prævertebralmusklerne, de noget længere til de infrahyoide muskler og den længste til diafragma.

Desuden er der lidt længere grene til de infrahyoide muskler.

De profunde eller muskulære grene fra plexus cervicalis består af grene af varierende længde. Der er korte grene til prævertebralmusklerne som vist ved den røde pil .

Den forreste gren af n. auricularis magnus (A) fortsætter til regio parotideomasseterica og den bageste til auricula.

Nn. supraclaviculares innerverer huden på øverste del af thorax samt i en del af regio deltoidea, som vist på dette billede, dels forfra, dels bagfra.

Nn. supraclaviculares (S) løber nedad i regio cervicalis lateralis ( L). De omfatter tre grensæt der krydser clavicula (ved C) og går til den øverste del af brystkassen og skulderregionen.

Den øverste gren innerverer regio suprahyoidea, nemlig trigonum submentalis (der er rød ved Ø), og regio submandibularis (der er blå). Den nedre gren innerverer resten af regio cervicalis anterior (ved N).