Tarmene indside
På dette tarmstykke er venstre del klippet igennem og bredt ud, så man kan se tarmene indside. I tyktarmen findes tværstillede halvmåneformede folder. To af dem er markeret med pile. De er væsentlig kortere end de cirkulære folder i tyndtarmen, hvor hver fold danner det meste af en cirkel.
Differentieret slimhinde
Den tredje type er særlig differentieret slimhinde. Den findes på bl.a. tungeryggen. Denne slimhindes differentiering eller specialisering viser sig ved udvikling af tungepapiller med smagsløg. Slimhinden er her specialiseret med henblik på registrering af smagsindtryk.
Slimhinde med udpræget mekanisk funktion
Den anden type er slimhinde med udpræget mekanisk funktion. Den findes som tandkød, gingiva, og på den hårde gane.
Slimhinde overalt i mundhulen
Der er slimhinde overalt i mundhulen undtagen på tænderne. Slimhinden deles efter bygning og funktion i tre typer. Den første er simpel slimhinde. Den findes på læber og kinder som vist her.
Tyndtarm og tyktarm
Tyndtarmens ydre overflade på fig. 1 har ingen udposninger og mangler fedtsække; det længdegående muskellag ligger jævnt fordelt og danner ikke bånd. Det var de 3 grovere adskillelsestegn mellem tyndtarm og tyktarm. Ser man på finere strukturer må fremhæves, at villi findes i tyndtarmen, men mangler i tyktarmen. Tarmkrypter, der er kirtler, findes derimod både i tyndtarm og tyktarm.
Tyndtarm og tyktarm
Fig. 1 viser et stykke tyndtarm og fig. 2 et stykke tyktarm. Tyktarmen adskilles let fra tyndtarmen ved hjælp af tre karakteristiske træk. For det første de længdegående muskelbånd. Der er tre og det ene er markeret (Y). For det andet på udposningerne (X), og for det tredje på de små sække (Z), de indeholder fedt, og deres væg er dannet af bughinden.
(fortsættes)
Tarmkrypter
På dette snit gennem tyktarmsvæggen peger pilene på tarmkrypter. De har samme funktion som i tyndtarmen, dvs. det er kirtler. De strækker sig igennem hele lamina propria ned til det grønne lag, lamina muscularis mucosae.
Overfladen mangler villi
På dette udsnit af tyktarmens væg i perspektiv fremgår det, at overfladen mangler villi. Den sidste villus findes i tyndtarmen umiddelbart før indmundingen i tyktarmen. Hvis man sammenligner tyndtarmens overflade med en skov af tætstillede stammer, hvor der mellem stammerne er huller i skovbunden, så må man for tyktarmens vedkommende sige, at her findes en glat overflade uden stammer, men med lige så mange huller på overfladen som i tyndtarmen; hullerne er indgang til tarmkrypter.
Små dråbeformede sække
På udsiden af tyktarmen findes mange små dråbeformede sække. To er vist med pile. Sækkene er fyldt med fedt, og sækkenes væg dannes af bughinden.
Udsiden af tyktarmen
På udsiden af tyktarmen findes store afrundede udposninger, som er meget karakteristiske for dette tarmafsnit. Pilene peger på to udposninger. Mellem dem ligger furer; de svarer til de halvmåneformede folder på indsiden.