Mellem tandoverfladen og den krave, den frie gingiva danner, findes en potentiel spalte. Spalten går hele vejen rundt om tanden og hedder den fysiologiske tandkødslomme. Det skraverede område inden for firkanten på den store tegning er forstørret opad til venstre, og pilen peger ned i tandkødslommen mellem gingivakrave og tand.

En del af nervetrådene er smerteregistrerende. Det er velkendt, at der kan udløses en intens smerte igennem rodhindens nerver, hvis man tygger hårdt sammen på en hård genstand som f. eks. et hagl. Det er det, der er illustreret på billedet. Men i modsætning til pulpa, der kun indeholder smerteførende nervetråde, findes der også i rodhinden proprioceptive tråde. Det illustreres på de to følgende tegninger.

Områderne inden for de to små firkanter på tegningen til venstre er forstørret i den store firkant til højre. Det er blot for at understrege, at det drejer sig om flerlaget pladeepitel med flade celler på overfladen.

Kraven er beklædt med flerlaget pladeepitel, der her er tegnet rosa både på den flade, der vender ind mod tanden og på den ydre. Læg mærke til den forskel i tykkelsen, der er mellem epitelet på den flade af kraven, der vender mod tanden og på kravens udside.

Den frie gingiva danner en krave omkring tanden ved tandhalsen. Tandkødskraven kaldes også den marginale gingiva.

Gingivas binding til knoglen er overordentlig fast.

Gingiva er slimhinde og består af lamina epithelialis og lamina propria. Den ligner slimhinden på den hårde gane. Farven er rosa.

Virkningen af tandens ophængning i rodhindefibrene vil svare til den, der er illustreret her, hvor de to tænder er forsynet med fjedre. Under tygning fjedrer tanden i alveolen, og det er vigtigt, at fjederen ikke trykkes i bund. Hvis det sker, er der risiko for beskadigelse af rodhinde og tand, og under alle omstændigheder fremkalder det kraftige smerter.

Flertallet af de kollagene fibrilbundter, altså rodhindefibrene, løber skråt fra alveolevæg til tand med retning mod rodspidsen. Det betyder, at tanden er ophængt i rodhindefibrene.

Rodhinden består ligesom andre fibrøse membraner for trinsvis af kollagene fibriller. På tegningen er fibrillerne røde. De er ordnet i grove bundter. Bundterne hedder rodhindefibre.