Hovedudførselsgangen fra pancreas, pancreasgangen er markeret (2).
Ductus pancreaticus, gennem-løber pancreas fra cauda til caput, hvorefter den i duodenums væg løber sammen med galdegangen og danner en udvidet fællesgang, kort før den fælles udmunding på papilla duodeni major.

Bugspytkirtlen, pancreas (5) er både en exocrint og en endokrint secernerende kirtel.

Det exocrine sekret, bugspyt eller pancreassaft, indeholder enzymer af betydning for fordøjelsesprocesserne i tarmkanalen.

Det endokrine sekret indeholder insulin. Insulin er af betydning for sukkerstofskiftet.

Pancreas (5) har form som et liggende J med den krogformede, største del, liggende til højre i duodenums (1) konkavitet.
Her er krogen ikke tydelig.

Kirtlen vejer ca. 100 g og farven ligner fedtvæv, dvs. kirtelvævet er gulligt.
Man kan se, at overfladen er groft lobuleret og tilsvarende udseende vil snitflader have.
I øvrigt er kirtelvævet blødt og kirtlen har ingen kapsel. Den er kun beklædt med peritoneum på forfladen.

Pancreas (PA) hører til de sekundært retroperitoneale organer, der desuden omfatter duodenum (DU),
colon ascendens (CA) og
colon descendens (CD),
der alle ses her.
Pancreas ligger i spatium retroperitoneale og er fast bundet til duodenum, bl.a. takket være udførselsgangen, der fører bugspyttet fra pancreas til duodenum.

Pancreas ligger bag ventriklen (der er løftet op på plexiglasplade).

Pancreas ligger foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg. Her ses venstre nyre, der er brun, og venstre binyre der er lyserød.

Desuden ligger pancreas også foran de store kar, aorta og v. cava inferior, der begge følger columna.