• Pancreasgangen

    Hovedudførselsgangen fra pancreas, pancreasgangen er markeret (2).
    Ductus pancreaticus, gennem-løber pancreas fra cauda til caput, hvorefter den i duodenums væg løber sammen med galdegangen og danner en udvidet fællesgang, kort før den fælles udmunding på papilla duodeni major.

  • Pancreas

    Bugspytkirtlen, pancreas (5) er både en exocrint og en endokrint secernerende kirtel.

  • Det eksterne sekret er pancreassaft

    Det exocrine sekret, bugspyt eller pancreassaft, indeholder enzymer af betydning for fordøjelsesprocesserne i tarmkanalen.

  • Det interne sekret er insulin

    Det endokrine sekret indeholder insulin. Insulin er af betydning for sukkerstofskiftet.

  • Pancreas har form som et J

    Pancreas (5) har form som et liggende J med den krogformede, største del, liggende til højre i duodenums (1) konkavitet.
    Her er krogen ikke tydelig.

  • Pancreas

    Kirtlen vejer ca. 100 g og farven ligner fedtvæv, dvs. kirtelvævet er gulligt.
    Man kan se, at overfladen er groft lobuleret og tilsvarende udseende vil snitflader have.
    I øvrigt er kirtelvævet blødt og kirtlen har ingen kapsel. Den er kun beklædt med peritoneum på forfladen.

  • De sekundært retroperitoneale organer

    Pancreas (PA) hører til de sekundært retroperitoneale organer, der desuden omfatter duodenum (DU),
    colon ascendens (CA) og
    colon descendens (CD),
    der alle ses her.
    Pancreas ligger i spatium retroperitoneale og er fast bundet til duodenum, bl.a. takket være udførselsgangen, der fører bugspyttet fra pancreas til duodenum.

  • Pancreas ligger bag ventriklen og foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg

    Pancreas ligger bag ventriklen (der er løftet op på plexiglasplade).

  • Pancreas ligger bag ventriklen og foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg

    Pancreas ligger foran de primært retroperitoneale organer på bageste bugvæg. Her ses venstre nyre, der er brun, og venstre binyre der er lyserød.

  • Pancreas ligger foran de store kar aorta og v. cava inferior

    Desuden ligger pancreas også foran de store kar, aorta og v. cava inferior, der begge følger columna.