Det elastiske bindevæv, der binder bruskene sammen, hører også til tela submucosa. Bruskene består af hyalinbrusk. De har form som et C med bogstavets åbning bagud, dvs. opad på billedet. Bruskene ligger tæt over hinanden, men i det smalle mellemrum mellem dem består væggen af en elastisk bindevævsmembran. Lagene i larynx og trachea er slimhinde – uden lamina muscularis mucosae – derefter tela submucosa med bruske, kirtler, glat muskulatur og membraner og endelig yderst adventitia. x

Her ses larynx oppefra. Det er det billede, der ses på en patient, når man undersøger larynx gennem et særligt spejl, der minder om tandlægens mundspejl; det føres bagud gennem munden til svælget. Øverst i billedet ved (R) ses radix linguae. Og derunder indgangen til larynx, altså aditus laryngis. Indgangen begrænses af epiglottis (E) lige under tungeroden samt af en slimhindefold i højre og venstre side (P). Folden hedder plica aryepiglottica. Navnet refererer til at folden strækker sig fra epiglottis til cartilago arytenoidea. (fortsættes)

Aditus laryngis er her vidåben. Vi kigger ned i den øverste del af larynx og videre gennem stemmeridsen (G) og ned i den nederste del af larynx, der ligger i mørke. De ægte stemmebånd (V) ses tydeligt, idet de ligger nærmere midtlinien end de falske stemmebånd (F). Under synkning lukker aditus laryngis, idet epiglottis (E), og plica aryepiglottica (P) i højre og venstre side lægger sig mod hinanden. Derved beskytter de nedre luftveje mod f. eks. fødepartikler. Hvis man ikke når at lukke aditus f. eks. når man får noget galt i halsen, så træder en anden beskyttelsesmekanisme i funktion, nemlig hosterefleksen. (fortsættes)

Området mellem (F), der er de falske stemmebånd og (P), der er plica aryepiglottica, er meget følsomt. Ved den mindste irritation fremkaldes kraftig hoste. Hos skindøde og hos patienter, der er under helbedøvelse, sættes begge disse beskyttelsesforanstaltninger ud af funktion. Det betyder, at blod f. eks. fra mundhulen eller indhold fra mavesækken uhindret kan strømme igennem aditus og videre ned i luftvejene til lungerne. Situationen er livsfarlig. Derfor bedøver man aldrig en patient, der har føde i mavesækken, og hvis det er nødvendigt at bedøve, må mavesækken først pumpes tom. (fortsættes)

Billedet af den vidåbne aditus laryngis bør altid stå i ens erindring i disse situationer. De ægte stemmebånd eller stemmelæber, (V), er meget bevægelige folder. Når de bevæger sig ændrer stemmeridsen stadig form og størrelse. Det sker under tale og respiration. Når de to stemmebånd lægger sig sammen i midtlinien, lukkes stemmeridsen og dermed larynx snævreste parti. Larynx kan med andre ord aflukkes to steder, der begge ses på dette billede, nemlig aditus laryngis og stemmeridsen. Det er klart, at de falske stemmebånd (F) må ligge længere fra midtlinien end de ægte, da man uhindret kan se de ægte stemmebånd oppefra.

Dette er et mediansnit gennem næsehulen, der er rød; mundhulen er let kendelig på tungen. Svælget er let grønligt; det ligger bag næsehule, mundhule og larynx. Svælget går over i spiserøret (S) udfor den nederste streg fra (R). Indgangen til strubehovedet begrænses fortil af strubelåget (E). Nedadtil fortsætter strubehovedets lumen i luftrøret (L). Overgangen mellem strubehoved og luftrør ligger i nøjagtig samme højde som overgangen mellem svælg og spiserør, altså langs nederste streg fra (R). I strubehovedets væg ses cartilago thyroidea (T), og cartilago cricoidea (R). (fortsættes)

Billedet viser, at larynx hører til halsindvoldene, der alle ligger i spatium viscerale. Larynx ligger foran pharynx, der igen ligger umiddelbart foran columna. Hvirvellegemerne er tegnet gule. Luften går normalt gennem næsehulen, der er rød, til næsesvælgrummet, der er den øverste del af pharynx, videre bag tungen gennem mundsvælgrummet til aditus laryngis. Føden passerer igennem mundhulen og glider ned langs den bageste del af tungen forbi epiglottis og aditus laryngis, der under denne passage lukker. Det vil sige, at luftvej og fødevej krydser hinanden i pars oralis pharyngis. (fortsættes)

Inden vi forlader billedet læg mærke til, at spiserøret (S) ligger umiddelbart bag luftrøret (L). Foran luftrøret ses på snittet lidt af skjoldbruskkirtlen. Det er den ovale figur, der krydses af pilen til (L).

Her er et snit gennem væggen i larynx. Ind mod lumen, dvs. opad i billedet er der slimhinde. Den består af epitel og lamina propria. Lamina propria er den del af det lyse lag, der ligger nærmest epitelet. Epitelet er respirationsvejsepitel ved (R). Det vil sige enlaget flerradet prismatisk epitel med kinocilier og bægerceller. (fortsættes)

Hvor larynx slimhinde er udsat for særlig stor mekanisk påvirkning, er slimhindeepitelet flerlaget pladeepitel, som ved (F). Det gælder de ægte stemmebånd og bagsiden af strubelåget. De ægte stemmebånd påvirkes mekanisk, når stemmeridsen lukker, idet båndene lægger sig mod hinanden og bagsiden af strubelåget påvirkes, når aditus laryngis lukker. (fortsættes)