Spalten mellem de to blade er ganske smal, med en minimal mængde væske. Det er lettere at forstå de to blade i lungehinden, når man kigger på figuren til venstre. Lungehinden kan sammenlignes med en stor blød bold, og lungen med en ballon på et skaft, der presser en bule i den store bold. Til venstre er ballonen kun presset et lille stykke ind, mens den til højre er presset længere ind og samtidig er den pustet op. Derved kommer boldens kant til at omslutte ballonens stilk (O). På grund af ballonens, altså lungers størrelse til højre, kommer boldens to blade (V) og (P) til at ligge nær hinanden.

Lungevæv knitrer, når man trykker på det. Den knitren, man fremkalder, kan minde om den lyd, der fås ved at presse en snebold i frostvejr.

Små stykker normalt lungevæv kan flyde på vand. Det skyldes indholdet af luft. Glasset til højre viser normalt lungevæv. I glasset til venstre synker lungevævet til bunds. Det skyldes, at vævet er lufttomt. Det er tilfældet, hvis et barn har været dødfødt eller hvis prøven stammer fra en patient, der er død af lungebetændelse. I lungerne på en dødfødt har der aldrig været luft, og i lungerne fra en patient med lungebetændelse vil luften være trængt væk af betændelsen. Prøven er vigtig og huskes bedst på dens uofficielle navn, “svømmeprøven”.

Lungevæv er meget elastisk.

Endvidere er lungevæv sejt. Det betyder, at det er vanskeligt at hale i stykker; det er også vanskeligt at skære i stykker.

Forreste brystvæg er fjernet og lungerne ses in situ. Mellem lungerne ligger hjertet, H, omgivet af hjerteposen. Hjertet danner en dyb impression, I, i venstre lunge. Basis af lungerne hviler på diafragma, D, og lungespidsen, apex, E, når helt op i halsroden. Lungefladen mod brystvæggen er konveks, idet den følger ribbenenes krumning.

Venstre lunge ses til venstre på tegningen og højre lunge til højre. Vi ser ind på den flade af de to lunger, der vender mod mediastinum. Den er ujævn, idet flere organer og store kar danner impressioner. Midt på fladen ses et kommaformet område, hilus pulmonis, hvor lungeroden går ind i lungen. (fortsættes)

Lungeroden består af hovedbronchie (I), lungearterie (A) og lungevener (W). På højre lunge ses to arterier (A) og to bronchier. Det skyldes, at vi ser ind i lungen, hvor delingen af lungearterier og hovedbronchier har fundet sted. Hjertet danner impression (H) på begge lunger, men mest på venstre. Oesophagus danner en fure (E) på højre og aorta (O) på venstre. Altså impression af hjertet på begge lunger, mest på venstre. På højre impression af oesophagus og på venstre impression af aorta.

Her ses nederste del af trachea (T) og hovedbronchierne (D). Hovedbronchierne deler sig i lappebronchier, der er farvet lysegule; hver lappebronchie er markeret med et pilehoved. Højre lunge har tre lapper og derfor tre lappebronchier. Venstre lunge har to lapper og to lappebronchier. Hver lappebronchie afgivet et antal segmentbronchier, der er farvet lyst orange. En segmentbronchie forsyner et lungesegment. Det vil sige et mindre lungeafanit. Fra hver segmentbronchie afgår finere og finere grene. De er vist med rødbrun farve. De mindste af grenene kaldes bronchioli. De går til de små lungeafsnit, der hedder lungelobuli, og som på overfladen er 1-2 cm.

Her er to lungelobuli og billedet viser de fineste forgreninger af bronchietræet. Bronchioli er markeret (O). I de mindste optræder der spredte alveoler. Det er de små buler på væggen. Efter bronchioli følger alveolegange (G), hvor alveolerne næsten dækker hele væggen. Alveolegangene ender i alveolesække (S), hvor væggen udelukkende består af alveoler. Nogle af alveolerne er markeret (A). (fortsættes)