Centrene for svedsekretion, blodtryk og pupiludvidelse er underordnet centre i hjernen, og fungerer kun på egen hånd når forbindelserne til hjernen er læderet. Genitalfunktionerne der har centre i medulla spinalis er erektion, ejakulation og orgasme.

Her er conus medullaris (1) tættere på. Filum terminale ses ved spidsen af pilen (3), og (2) står på cauda equina og (d) på dura der er klappet til side. Pilen (g) peger på et spinalganglion og (p) på en ramus posterior. Conus medullaris ligger ud for discus intervertebralis mellem første og anden lændehvirvel.

Hvad kaldes den nederste del af medulla spinalis der ligger over pilen (1) og op til den lodrette GULE pil?

Hvad kaldes den nederste del af medulla spinalis der ligger over pilen (1) og op til den lodrette GULE pil? Nederste del af medulla spinalis er sakraldelen (og coccygealdelen), idet nn. sacrales (n. coccygeus) afgår herfra. Sakraldelen ligger altså ikke i os sacrum. Hvirvelsøjlen og rygmarven er lige lange hos fosteret, og nerverødderne går direkte til de huller de skal igennem, men hvirvelsøjlen vokser fra rygmarven, så dennes sakraldel kommer til at ligge ud for øverste lændehvirvel og nederste brysthvirvel. (fortsættes)

Men nn. sacrales bliver ved at gå gennem hullerne i os sacrum, derfor må de vokse i længden for stadig at kunne nå fra rygmarv til huller og derved dannes cauda equina. I klinikken er det vigtigt at huske på denne forskydning af rygmarv i forhold til hvirvelsøjle. En læsion af første lumbalhvirvel kan medføre læsion af rygmarvens sakraldel.

Bunden af duraposen er markeret med pilen (4). For at se duraposen er bagfladen af os sacrum mejslet op, og kanten af opmejslingen ses ved (o). Pilen (3) peger på filum terminale inden for duraposen, og pilen (5) på filum terminale uden for posen, dvs. filum terminale går gennem posens bund ved (4) Den fortsætter og hæfter sig på os coccygis. Sacralnerverødder med BLÅ ringe ses flere steder, (s) markerer en enkelt lige under gangliet med BLÅT mærke.

Her har vi skåret et stykke rygmarv ud og forstørret stykket. Overfladen præges af rygmarvsnervernes afgang. På tegningen ses fire rygmarvs- eller spinalnerver på hver side. En spinalnerve er markeret (a), og dens to rødder, dvs. nervetrådenes afgang fra rygmarven, er markeret med hver et plus. Spinalnerven (a) er ganske kort og deler sig i to grene der ses til højre for pilen. En skive rygmarv med to spinalnerver, en højre og en venstre, kaldes et rygmarvssegment. (fortsættes)

Vi har med andre ord skåret fire rygmarvssegmenter ud. Der er ingen tværfurer mellem segmenterne som alene defineres ved afgangen af de to spinalnerver. I alt består rygmarven af 31 segmenter, dvs. der findes 62 spinalnerver, 31 i hver side. Hver spinalnerve forlader canalis vertebralis gennem et foramen intervertebrale.

Den grå substans har H-form på tværsnit, men set rumligt danner den grå substans en sammenhængende, halv meter lang søjle, omgivet af hvid substans. Her er et rygmarssegment hvor den omgivende hvide substans er gjort gennemsigtig så vi ser det grå segment. Snitfladen af den grå substans er sort, mens resten er gul.

Selv om vi ved at den grå substans er en søjle så bruges stadig udtrykket horn, cornu, om de forskellige dele. Forhorn, cornu anterius (A), har med motoriske funktioner at gøre, baghorn, cornu posterius (P), er omkoblingsstation for sensoriske baner, og lateralhornet, cornu laterale (L), er en del af det autonome nervesystem. Midt i H-ets tværstreg ligger canalis centralis (C) der indeholder lidt cerebrospinalvæske. Den ender blindt nedadtil, men opadtil står den i forbindelse med hjernens hulrum, hjerneventriklerne, hvor cerebrospinalvæsken produceres.