Den del af pharynx, der kan ses gennem isthmus faucium, kaldes fauces. I fauces ses de bageste ganebuer, den højre er markeret med sorte prikker. Mandlen, tonsilla palatina, ses også i patientens højre side. Den er markeret (TO). Tonsilla palatina ligger i en fordybning mellem forreste ganebue, arcus palatoglossus, og bageste ganebue, arcus palatopharyngeus. Det er uvula, der er markeret med et (L).

Hullet mellem cavitas oris propria og svælget, pharynx, er vist med prikker, der følger hullets kant opad og til siderne. Hullet, isthmus faucium, afgrænses af tungeryggen nedadtil, de forreste ganebuer til siderne og opadtil af den bløde gane med uvula, (L).

Her ses et dissektionspræparat af området på forrige billede. Udfor pilene skimtes den puklede overflade af gl. sublingualis. Den er også markeret med et gult mærke, der skimtes mellem pilene lige ved tænderne. Langs prikkerne, og markeret med en grøn ring, ses udførselsgangen fra gl. submandibularis. Udførselsgangen løber frem mod udmundingen på caruncula sublingualis bag fortænderne i underkæben.

Præparatet viser en dissektion af ganen, hvor slimhinden er fjernet overalt. Nerver og blodkar ses tydeligt i begge sider, nerverne er markeret med gule og karrene med røde og sorte ringe. Fortil ved pilehovedet ses indholdet i kanalen under papilla incisiva. Den lille røde ring sidder omkring en arterie.

Fortil danner regio sublingualis gulv i cavitas oris propria. Regio sublingualis ses, når tungespidsen løftes. Hele furen mellem tunge og processus alveolaris hedder sulcus alveololingualis. Udførselsgangen fra gl. submandibularis åbner sig i mundbunden på hver side af tungebåndet i sulcus alveololingualis. Udmundingen er markeret med cirkler. Den findes på caruncula sublingualis. Samme sted munder hovedafsnittet af gl. sublingualis. Resten af gl. sublingualis munder på en slimhindefold, plica sublingualis, der er markeret med prikker. Slimhinden i mundbunden er meget løst bundet. Det gælder både på tungens underside, et stykke lateralt for tungebåndet, og i hele området fra tunge til tandkød. Den løst bundne slimhinde er medvirkende til, at tungen frit kan udføre bevægelser i betydeligt omfang.

Viser tungens underside, facies inferior linguae. Midt på facies inferior linguae ligger tungebåndet, frenulum linguae. Frenulum strækker sig fra tungens underside og frem til gingiva bag fortænderne i underkæben.

Spredt over dorsum linguae ses en del stærkt røde prikker, de fleste findes fortil og langs siderandene. Nogle af dem er vist med cirkler. Det er en særlig form for tungepapiller, papillae fungiformes, der gør overfladen en smule rødprikket. Det er naturligvis vigtigt at være klar over, at sådan skal en normal tunge se ud. Ligesom papillae vallatae har papillae fungiformes smagsløg.

Dorsum linguae har normalt et gråligt, frotteagtigt udseende på grund af de talrige slanke papillae filiformes. Det er altså papillae filiformes, der gør overfladen ujævn og grålig. Papillae filiformes mangler smagsløg.

Helt bagtil, hvor dorsum linguae pars presulcalis går over i tungeroden, dorsum linguae pars postsulcalis, ligger tungens største papiller, papillae vallatae. To af dem, der er i alt en halv snes stykker, ses som runde høje udfor pilehovederne. Papillae vallatae har mange smagsløg, omkring 2-300 på hver papil.

Tungen, lingua, danner en del af gulvet i cavitas oris propria. Den er rød og fast med en ujævn og fugtig overflade. På billedet ses tungeryggen, dorsum linguae pars presulcalis. Den ender fortil ved (A) i tungespidsen, apex linguae. Midt på tungeryggen findes en længdegående fure vist med prikker.