I det følgende omtales de enkelte muskler og muskelgrupper. Rygmusklerne deles i dybe og overfladiske rygmuskler. Til de vigtigste dybe rygmuskler hører remmusklen (B). Den er flad som en rem og udspringer fra rygsøjlen og hæfter sig på processus mastoideus (A). Til de dybe rygmuskler hører desuden en bred og tyk muskel, m. semispinalis capitis (D). Den udspringer ligeledes fra rygsøjlen og hæfter sig på et stort område under linea nuchalis superior.

Tegningen viser en muskelgruppe hørende til de dybe rygmuskler. De omtales under et som de suboccipitale muskler (A), (B), (D) og (F), de forbinder taphvirvel, ringhvirvel og nakkeben og er helt, dækket af andre muskler.

M. trapezius (F), er en overfladisk rygmuskel, den ligger i nakken og øverste halvdel af ryggen. Højre og venstre muskel danner tilsammen en hætte, og musklen har derfor fået navnet “hættemusklen”. Den udspringer fra os occipitale og øverste halvdel af columna vertebralis og hæfter sig på clavicula og scapula. På halsens sideflade ligger skulderbladsløfteren (D). Den udspringer fra de øverste halshvirvler og hæfter sig på scapula (G).

Hvad markerer A og B?

Hvad markerer A og B?

A er m. semispinalis capitis
B er remmusklen.

viser skulderbladsløfteren alene.

Bugmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler.
Billedet viser den kraftigste af de dybe bugmuskler, m. psoas major; den svarer til mørbraden.

Tegningen viser de overfladiske bugmuskler.
Lateralt ses 3 lag flade muskler, (A). De fortsætter medialt i store aponeuroser (B), der fortil danner en solid skede omkring en lang muskel (C), denne muskel strækker sig fra brystkasse til bækken, nær symfysen.¨

Brystmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler. Til de dybe muskler hører musklerne i ribbensmellemrummene (A) og (B), samt mellemgulvet.

Mellemgulvet, diafragma, er en vigtig, dyb brystmuskel.
Tegningen viser, at den er tynd og kuppelformet, og at den hvælver sig højt op i brystkassen.