Her har vi igen medialvæggen af trommehulen og der er mejslet op til canalis facialis. Tallene viser første, andet og tredie stykke. Tredie stykke går lodret nedad. Overgangen mellem andet og tredie stykke ved (B) er en jævn bue. Det er i modsætning til overgangen mellem første og andet stykke, der danner et skarp knæk ved (G). Tredie stykke ligger bag trommehulen.

Samt til m. stylohyoideus (D).

Umiddelbart under foramen stylomastoideum afgiver n. facialis en gren (K), der går til venter posterior m. digastrici.

Og her går n. stapedius (N) fra n. facialis (F) til m. stapedius (S).

Her er muskler (S) anbragt i vulkanens hulhed.

M. stapedius har sit udspring i et knoglefremspring (P), der er udhulet som en vulkan. Her er det skåret igennem. Pilen fra (K) peger i kanalen, hvorigennem n. stapedius går.

Her er igen trommehulens medialvæg efter fjernelse af øregang og trommehinde. Tredie stykke af n. facialis i canalis facialis ved (F) afgiver grene. Ved (N) går n. stapedius til m. stapedius (M). Musklen hæfter sig til stigbøjlen. N. stapedius går igennem en lille knoglekanal. Vi forstørrer området på næste billede.

På dette horisontalsnit ses, at n. facialis ligger langt fra overfladen i regio parotidea (P) nemlig i kirtlen. I regio masseterica (M) ligger nerven i subcutis. De grønne mærker viser afstanden til overfladen i de to regioner.

(O) markerer en gren, der løber bagud til m. occipitalis. En stor del af grenene krydser lateralfladen af m.masseter, hvor de ligger i subcutis. De grene, der krydser m. masseter er markeret med gult og rødt.

Den nederste gren af de fem sæt, markeret med grønt mærke og (C), er ramus colli. Den går til platysma.