Ggl. oticum
Her er en skematisk tegning af gangliet og nogle af dets forbindelser. Ggl. oticum er markeret (E). Foramen ovale (O) og den røde streg er n. mandibularis. Til højre har vi hjernestamme og rygmarv, der er gule, og til venstre den brune gl. parotidea.
N. massetericus’ afgang
De øvrige motoriske grene begynder, som alle mandibularisgrene, i spatium lateropharyngeum. Her er det n. massetericus’ afgang, der vises ved (D).
N. massetericus
N. massetericus går igennem pterygoidermuren, idet den passerer over m. pterygoideus lateralis’ øvre hoved.
N. massetericus
Efter at have passeret pterygoidermuren går n. massetericus ind i regio infratemporalis mellem de stiplede linier ved (D). Den har et ret kort forløb i regionen, idet den går igennem incisura mandibulae, og ind i regio masseterica ud for (N). Den følges med a. og v. masseterica, der er vist langs nerven.
Nn. temporales profundi
n. temporales profundi afgår i spatium lateropharyngeum ved (K).
Nn. temporales profundi
Nn. temporales profundi (H) går igennem pterygoidermuren opadtil. To går over øvre hoved af m. pterygoideus lateralis sammen med n. massetericus, og en går mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis sammen med n. buccalis.
Nn. temporales profundi
Efter at have passeret pterygoidermuren ligger nn. temporales profundi i regio infratemporalis. De har her et kort forløb, mellem de to stiplede linier. Nn. temporales profundi bøjer op i regio temporalis, hvor de innerverer muskler.
N. tensoris veli palatini og n. tensoris tympani
Grene fra n. mandibularis, der bliver i spatium lateropharyngeum, er n. tensoris veli palatini ved (T) og n. tensoris tympani ved (Ø). (T) går til m. tensor veli palatini og (Ø) til m. tensor tympani. Disse muskler udspringer i spatium lateropharyngeum, og det er naturligt, at de nerver, der går til dem, må blive i spatium lateropharyngeum.
Ggl. oticum
Ggl. oticum er et parasympatisk ganglion (E). Det ligger på medialfladen af n. mandibularis lige under foramen ovale.
Nn. pterygoidei
Motoriske nervegrene fra n. mandibularis, der går til regio infratemporalis og bliver i regionen, er nn. pterygoidei (U).