Nucl. motorius (Æ), hører til den laterale motoriske kernerække

Læg mærke til, at huden i regio parotideamasseterica, i trigonum submandibulare og submentalis og i bageste fjerdedel af regio temporalis innerveres af cervical nervernes rami anteriores. Regio temporalis’ hud forsynes af 3 nerver: forreste 1/4: n. maxillaris, midterste 1/4: n. mandibularis bageste 1/4: cervicalnerverne. Det er ikke underligt, at tandpine i såvel overkæben som under kæben kan udstråle til tindingen, når både n. maxillaris og n. mandibularis sender grene til huden her.

Grænsen mellem anden trigeminusgren, der innerverer det grønne område, og tredie trigeminusgren i det røde, trækkes fra angulus oris (ved 1), bueformet over kinden og sigtende mod punktet (2). Det svarer til, at man lader linien i regio temporalis følge baggrænsen af regionens forreste fjerdedel. Det røde område (3), udgør de midterste 2/4 af regio temporalis, der innerveres af n. mandibularis. Bag det røde område ligger den bageste fjerdedel af regio temporalis. Denne fjerdedel innerveres af cervivalnervernes rami anteriores. (Fortsættes)

Grænsen mellem første trigeminusgrens hudområde, der er tegnet blåt, og anden trigeminusgrens område, der er grønligt, er en linie fra: ala nasi (1), langs næsens sideflade (2), rima palpebrarum (3), og linea temporalis (4), til trigeminusområdets bageste grænse. Det vil sige ved pilen fra 4- tallet er det første trigeminusgren i det blå område og tredie trigeminusgren i det ufarvede område.

Huden, der innerveres af rami anteriores af cervicalnerverne, er farvet rødt. Huden, der innerveres af rami anteriores er gult. Grænsen er en linie, der følger hovedets og nakkens kontur, idet den afskærer et bælteformet område, nemlig det gule, til rami posteriores.

Grænsen mellem det grønne hudområde, der innerveres af n. trigeminus og det gule, der innerveres af cervicalnerverne, er en linie langs: basis mandibulae (1), forkanten af m. masseter (2), arcus zygomaticus (3), bageste kant af auricula (4), og en linie (5) fra den øverste spids af auricula til vertex.

Ggl. trigeminale er stribet, som vist til venstre på grund af nervetråde. Som vist til højre er det fladt.

Olympiadeskammelen skal vise, at ggl. trigeminale er nr. 1 med hensyn til størrelse. Det er det største sensitive ganglion i kroppen.

Radix sensoria går igennem posens naturlige åbning ved snoren (tv), og udvider sig og danner gangliet, der ligger i posen. De tre grene går så ud ad posen i bunden eller siden, igennem hvert sit hul. Indgangen til posen ligger ved øverste kant af impressio trigemini, markeret i på tegningen øverst til højre. Når vi lægger et snit i forlængelse af en af pilene (fra i’et), igennem pars petrosa, ganglie og dura, får vi nederste tegning. Her ser vi, at posen er dannet af dura (D).

Tegningen øverst til højre angiver beliggenheden af ggl. trigeminale (ved I). Det er på forfladen af pars petrosa nær ved spidsen i impressio trigemini. Tegningen øverst til venstre viser meget skematisk den durapose, gangliet ligger i. Posen er åbnet, idet der er lavet to rektangulære ruder, så man kan kigge ind til gangliet. (Fortsættes)