Viser et vigtigt sensitivt endeorgan, Vater-Pacini’s følelegeme. Endeorganet er skåret igennem, og vi ser, at akson (V), der grener sig ved (G), ligger i kornet substans, der her er farvet gul. Udenom findes flere bindevævslameller (B). (E) er myelinskeden; den ophører ved overgangen til følelegemet. Vater-Pacini’s følelegemer registrerer bl.a. tryk og berøring, og de er derfor særlig veludviklede på fingerspidserne.

Øverst i billedet ses et tværsnit gennem rygmarven, hvor en enkelt multipolar nervecelle er mærket (S). Fra nervecellen kan vi følge neuriten (E). Den splitter sig op i flere grene, der forsyner hver sin muskeltråd. Et neuron og de muskeltråde, neuronet innerverer, udgør en funktionel enhed i det motoriske system og kaldes en “motor-unit”.

Viser en vigtig efferent nerveende, nemlig den motoriske endeplade. Det er herigennem impulser fra en nervetråd overføres til en tværstribet muskeltråd. På billedet ser vi, nervetråden går ind i muskeltråden. (T) er aksonen, (S) myelinskeden og (U) den Schwann’ske skede. Aksonen forgrener sig i et område af muskeltråden, hvor tværstribningen er borte. Dette område, der her er gult og mærket (Ø), kaldes endepladen. Mens myelinskeden standser et stykke fra muskeltråden fortsætter den Schwann’ske skede (U) i muskeltrådens sarcolemma, (R). Den spalte, hvor impulsoverføringen finder sted, er mærket (O). Den er dannet mellem forgreningerne af denne grønne tråd og det gule område. (E) viser muskeltrådens tværstribning udenfor endepladen.

Perifere nerveender kan inddeles i afferente og efferente. Afferente nerveender modtager impulser fra omgivelserne, mens efferente nerveender sender impulser til muskler og kirtler. Billedet viser tværstribede muskeltråde (M). Mellem dem ligger en muskelten. En muskelten består af få tynde muskeltråde, (G), der ligger inde i et bindevævshylster, (S). Muskeltenen strækkes ved strækning af muskler. Den spænding, der derved opstår i muskeltenen, fremkalder nerveimpulser; de går bort fra tenen igennem den sensitive tråd, (K). Denne tråd indgår i en refleksbue, der bringer muskler til kontraktion. Det er herigennem muskeltonus, altså muskelspænding, opretholdes. Muskeltenens følsomhed kan ændres af motoriske impulser, gennem nervetråden (A), til tenens tynde muskeltråde; når de kontraheret sig øges tenens følsomhed.

Andre ganglier består som her af små multipolare nerveceller, (E).

Ved et ganglion forstås en hob nerveceller, der ligger udenfor CNS. Gangliet, der er vist her på billedet, består af pseudounipolare nerveceller, (J). Gennem nervetrådene ved (S), kommer impulserne til gangliet, og ved (V), sendes impulserne bort fra gangliet.

Viser en tværskåret nerve. En nerve består af nervetråde, der er samlet i bundter og omgivet af bindevæv. Yderst ligger det bindevæv, (a), der omgiver hele nerven. Pilen skulle have peget på linien. Dernæst findes bindevæv, (b), der omgiver de enkelte nervetrådsbundter, og endelig det bindevæv, (c), der ligger omkring de enkelte nervetråde. Bindevævet B, der omslutter de enkelte bundter af nervetråde, er det solideste lag og kaldes perineurium.

Viser kontaktområderne mellem to neuroner. Disse områder kaldes synapser, og her sker impulsoverførelsen fra et neuron til et andet. (N) er neuriten fra det neuron, hvis cellelegeme vi ser på billedet, mens de tynde sorte tråde er aksoner fra andre neuroner. Synapserne kan enten dannes mellem akson og nervecellelegeme, som ved (a), eller mellem akson og dendrit, som ved (b).

Til neuroglia hører endvidere nogle kubiske eller prismatiske celler (S), der beklæder væggene i CNS’s hulrum. Cellerne, der er forsynet med cytoplasmaudløbere (M), hedder ependymceller.

I CNS findes et specielt støttevæv, der kaldes neuroglia. Det består bl.a. af stjerneformede celler, (G), der ligger mellem nervecellerne (H).