Tegningen viser et udsnit af nyren, (hvor barken er rød og marven gul). Det smalle sorte område yderst dvs. øverst i billedet er den tynde bindevævskapsel. Nyrerne er opbygget af nephroner og samlerør. Nephronet består af et nyrelegeme, (r) og et kanalafsnit (a), (b) og (c), der tømmer sig i et samlerør (f). Samlerøret fortsætter gennem marven til pyramidespidsen (G), hvor det tømmer sig i nyrebægeret og videre ud i nyrebækkenet.
(fortsættes)

Tegningen viser urinvejenes relationer hos manden.
Blæren (B) ligger bag symfysen (S) og umiddelbart foran rectum, (RE). Urinrøret løber gennem prostata (P). (SV) er sædblæren.

Urinvejenes relationer er forskellige hos de to køn. Hos kvinden ligger blæren (B) bag symfysen (S) og foran uterus (U) og vagina (V), i hvis forvæg urinrøret ligger indlejret, sammen går de to strukturer igennem bækkenbunden diafragma pelvis, og urinrøret munder ved (Å) umiddelbart foran vaginas ydre åbning. Rectum er (RE).

Urinrøret omgives af 2 ringmuskler; en glat, der ligger ved blærehalsen, og en tværstribet, der ligger under bækkenbunden. Den sidste står under viljens herredømme, undtagen hos spædbørn.
Urinrøret er hos manden ca. 18-20 cm langt, medens det hos kvinden kun er 3-4 cm.

Urinblæren er en beholder for urinen, den kan rumme 2 liter, og dens form afhænger af fyldningsgraden.
Urinrøret fører urinen fra blæren til overfladen. Hos manden løber urinrøret gennem blærehalskirtlen, prostata. Den del af urinrøret, der ligger i prostata, er mærket (UA). Det går derefter gennem bækkenbunden ved (S) og ind i roden af penis. Den del af urinrøret, der ligger i penis, er mærket (UP). Ydre åbning er mærket (Å).
(fortsættes)

Her er en skematisk tegning af de mandlige urinveje. Urinvejene om fatter nyrebækken (P), urinleder (U), urinblæren, Bladder, og urinrøret, der er farvet rødt.
Nyrebækkenet begynder med korte rør, nyrebægre, der omslutter nyrepapillerne og modtager urinen fra samlerørerne. Nyrebægrene er farvet lysegrønne og (N) markerer selve nyren. Nyrebækkenet ligger i stiklommer, og uden for nyren fortsætter det i urinlederen, der munder i blæren ved (UI).
(fortsættes)

Tegningen viser, at venerne i princippet følger arterierne.
Venerne samles i nyrevenen (v) renalis, der tømmer sig i v. cava.inf.

Nyrearterien, a. renalis (L), går gennem hilum og ind i stiklommer, hvor den sender grene (a) op mellem pyramiderne til pyramidebasis.
Fra (a) afgår (b), der igen deler sig i mindre grene (c), og fra (c) afgår vas afferens til glomerulus.
Vas efferens fører blodet fra glomerulus til et kapillærnet, omkring nephronets kanalsystem; dette kapillærnet ernærer nyrekanalerne.

Den er som lumen i hele kanalsystemet vist med sort. Fra blodet i glomerulus filtreres en væske, der løber ud i kapselrummet og videre gennem nephronet. På vejen sker dels resorption og dels sekretion af forskellige stoffer, hvorved væsken omdannes til urin. Væggen i de snoede kanaler (A) og (C) og i en del af Henle’s slynge (B) svarende til (2)-tallet består af kubiske celler. Resten af Henle’s slynge svarende til (1)-tallet består af enlaget pladeepitel, medens cellerne i samlerørene (F) er prismatiske.

Tegningen viser væggenes opbygning i nephron og samlerør. Nyrelegemet består af et karnøgle, glomerulus, der er rødt, og Bowmann’s kapsel. Karnøglet modtager blod fra en tilførende arterie, vas afferens, og blodet forlader karnøglet gennem en fraførende arterie, vas efferens. Bowmann’s kapsel består af to blade, et parietalt blad (R) og et visceralt blad, der omslutter karnøglet. De to blade, der består af enlaget pladeepitel, er skilt fra hinanden ved en spalte, der hedder kapselrummet.
(fortsættes)