Linsen består af lange prismatiske tråde (C). Den er omgivet af en kapsel (A). Ved grå stær bliver linsen uklar. Resten af øjets indre udfyldes af en geleagtig masse, der kaldes glaslegemet. Dets udstrækning svarer til synsdelen af retina.

Billedet er tidligere beskrevet. Kernen omfatter 1) forreste og bageste øjenkammer med kammervæsken, 2) linsen og 3) glaslegemet. Forreste øjenkammer (a) ligger mellem bagfladen af hornhinden (C) og forfladen af regnbuehinden. Bageste øjenkammer (B) ligger bagved regnbuehinden mellem linsen og strålelegemet. (i) er processus ciliares, hvor kammervæsken produceres. Den løber ud i bageste øjenkammer, gennem pupillen til forreste øjenkammer og videre ud i canalis Schlemmi (CS), der ligger forrest i senehinden (S).

Til venstre i billedet ses ”den gule plet” med den mørke centralgrube. Nb! pletten er dog mindre gul end den blinde plet.

De mange kar, der er forgreninger af a. og v. centralis retinae (ses til højre), forsyner den inderste del af retina, medens yderste del ernæres fra årehinden. Ved visse sygdomme, f. eks. åreforkalkning, sukkersyge og visse nyrelidelser, ser man forandringer i øjenbaggrunden. Der kan f. eks. være blødning og snævre eller uregelmæssige kar. (fortsættes)

På øverste billede er øjet skåret frontalt igennem, lidt bag linsen, og den bageste del fjernet; vi kigger bagfra og fremefter på øjets forreste del. I midten ses linsen (L). Den røde farve er årehinden dækket af synsdelen af retina, og (s) markerer overgangen mellem strålelegeme og årehinde. Strålelegemet, markeret (o) og (c), ligger mellem årehinden og linsen (L). Strålelegemet er dækket af ”den blinde del” af nethinden og det er ringformet.(fortsættes)

Tegningen viser øjenbaggrunden set i øjenspejl, ophthalmoskop. Undersøgelse af øjenbaggrunden kaldes ophthalmoskopi. Til højre i billedet ses et område, hvor kar og synsnerve træder ind i øjeæblet. Det er den blinde plet eller papilla nervi optici. Da synsnerven er omgivet af de 3 hjernehinder, vil et forøget tryk i kraniehulen presse papilla nervi optici frem. Dette kan iagttages ved ophtalmoskopi, og symptomet kaldes stasepapil. (fortsættes)

Tegningen viser stav- og tapcellelaget samt de specielle gliaceller. (T) er en tapcelle, (S) en stavcelle og (M) en gliacelle (støttevæv). Hvis man følger cellen opad, vil man se, hvor uregelmæssig den er.

Billedet viser opbygningen af synsdelen af retina. Retina omfatter 2 hovedlag, et pigmentlag (P) og et tykt hjernelag (H), der udgør resten. Hjernelaget består af et utal af neuronkæder. Hver neuronkæde består af 3 neuroner og de 3 neuroner danner hver sit lag i retina. 1. Neuronlag, består af stav- og tapceller. 2. Neuronlag, er bipolare nerveceller og 3. Neuronlag, er multipolare nerveceller. Neuriten fra de multipolare nerveceller fortsætter i n. opticus, der ses ved (N). Hjernelaget indeholder desuden en særlig form for gliaceller, som ses på næste billede.

E) er enlaget pladeepitel af samme type som det epitel, der beklæder hornhindens bagflade, og (O) er regnbuehindens løse bindevæv. Den blinde del af retina, (nethinden) er mærket (P), og et lille udsnit er forstørret på næste billede. Retina består af to lag pigmen-terede kubiske celler, der når helt til pupilkanten til venstre i billedet.

regnbuehindens løse bindevæv findes 2 glatte muskler, der regulerer pupilstørrelsen. M. sphincter pupillae, der forsnævrer pupillen, er ringformet og mærket (S), samt m. dilator pupillae, der udvider pupillen og er radiær (D). De innerveres tillige med m. ciliaris af det autonome nervesystem. m. dilator af sympaticus. De to andre af parasympaticus. (fortsættes)