Her har man fjernet det meste af conchae. Vi ser derefter en sort spalte, der er markeret (C) ved hjælp af en pil. Det er hiatus semilunaris. Den er begrænset af en veludviklet sibenscelle, (A), og en slank buet udløber fra labyrinthus ethmoidalis der er gul og markeret (B). De prikkede områder er sibensceller. Hiatus semilunaris er den eneste del af den store åbning til kæbehulen på den isolerede maxil, der er tilbage, når naboknoglerne er sat på og slimhinden beklæder næsehulens vægge. Nu skræller vi labyrinthus væk og ser på resultatet.