Ab-2-47 / 18-10

skab 18

Højre knæled, articulatio genus dxt.
Knæleddet, articulatio genus, er et ægte, sammensat led, dannet mellem 3 knogler:
lårbenet, femur
knæskallen, patella
skinnebenet, tibia

Knæleddet, articulatio genus, består af tre led:
artic. femuropatellaris, der dannes mellem lårben og knæskal
artic. femurotibialis medialis, der dannes mellem lårben og den mediale del af skinnebenet
artic. femurotibialis lateralis, der dannes mellem lårben og den laterale del af skinnebenet

Knæleddet, articulatio genus, er et hængselled, idet de vigtigste bevægelser er fleksion-ekstensionsbevægelser.
Der kan dog også forekomme mindre rotationsbevægelser, når knæet er bøjet (= fleksionsrotation).
Leddet stabiliseres af:
ligamenter (mediale og laterale sideligamenter og 2 korsbånd i midten)
ledkapsel (tynd)
omkringliggende muskler
ledskiver (= menisker)

I knæleddet mellem femur og tibia, findes 2 halvmåneformede menisker (= menisci) skudt ind i leddet lateralt og medialt fra. Meniskerne udligner den mangelfuldt kongruens mellem ledhoved og ledskåle. De er dog ikke nødvendige for leddets bevægelser, men kan fjernes uden at bevægelsesomfanget i væsentlig grad indskrænkes.

Præparatet set forfra.
femur (stort rødt mærke)
tibia (stort grønt mærke)
fibula (NB: indgår ikke i knæleddet) (stort blåt mærke)
lig. collaterale fibulare (stor blå ring)
meniscus lateralis (grønne mærker)
lig cruciatum anterius (= forreste korsbånd) (gråt mærke)
meniscus medialis (gule mærker)
lig. collaterale tibiale (rest) (rød bøjle to steder)
nederste del af ledkapslen (capsula artic. meniscotibialis) (hvide mærker)
nederste ledspalte (artic. meniscotibialis) (hvidt folie)
forreste tilhæftning af meniscus medialis (insertio anterior menisci) (blåt og sort mærke)
ledkapsel i leddet mellem tibia og fibula (lig. capitulifibulare med artic. tibiofibularis) (røde mærker)
lig. patellae (nederste del) (gult mærke)

Præparatet set bagfra.
femur (stort rødt mærke)
tibia (stort grønt mærke)
fibula (stort blåt mærke)
lig. collaterale tibiale (rest) (rød bøjle to steder)
meniscus medialis (gule mærker)
lig. cruciatum posterius (bageste korsbånd) (sort mærke)
lig. cruciatum anterius (forreste korsbånd) (gråt mærke)
meniscus lateralis (grønne mærker)
lig collaterale fibulare (stor blå ring)
nederste del af ledkapslen (capsula artic. meniscotibialis) (hvide mærker)
nedre ledspalter (artic. meniscotibialis) (hvidt folie)
ledkapsel i leddet mellem tibia og fibula (lig. capitulifibulare med artic. tibiofibularis) (røde mærker)

Placering

skab 18

10 ny vinkel

Emner

  • Led art. tibiofibularis
  • Led pars femurotibialis lateralis (art. genus)
  • Led pars femurotibialis medialis (art. genus)