Præparatet viser hjernestammen, diencephalon og de basale
hjerneganglier set skråt bagfra. Lillehjernen, cerebellum, er
fjernet med undtagelse af en af de centrale kerner, nucleus
dentatus, der ses i venstre side af præparatet. I mellemhjernen,
diencephalon, er der åbnet til 3. ventrikel. På præparatet ses
det tydeligt, at thalamus danner lateralvæg i tredie
ventrikel.
Storhjernen, telencephalon, er næsten fjernet overalt, og der er
åbnet til lateralventriklerne. Læg mærke til, at nucleus
caudatus, en af de vigtigste basale hjerneganglier, nøje følger
lateralventriklen, som den er med til at begrænse.
Navnene på de markerede strukturer kan aflæses direkte på
præparatet.
skab 46