Db-48 / 4-14/4-15/4-16/4-17/4-18/4-19/4-20

skab 4

Skelettet - med columna (se også columna i skab 4)

Præparaterne viser rygsøjlen, columna vertebralis, som helhed og eksempler på hvirvler, vertebrae, fra de forskellige afsnit, rygsøjlen deles i.
Columna vertebralis består af 33-34 vertebrae, der er
7 vertebrae cervicales (eks. II, III og IV) = pars cervicalis
12 vertebrae thoracicae (eks. V) = pars thoracalis
5 vertebrae lumbales (eks. VI) = pars lumbalis
5 vertebrae sacrales (eks. VII) = os sacrum
4-5 vertebrae coccygeae (eks. VII) = os coccygis os sacrum og os coxae = pars pelvina

I:
Præparatet viser hele columna vertebralis og bækkenet, pelvis, der består af højre og venstre hofteben os coxae, os sacrum og os coccygis. Lateralfladen på os sacrum danner ledforbindelse med os coxae i begge sider.
Columna vertebralis har krumninger i sagittalplanet. Halsdel og lændedel danner ventralt konvekse buer lordoser, mens brystdel og bækkendel danner dorsalt konvekse buer kyfoser. Krumningerne går jævnt over i hinanden undtagen på overgangen mellem lænde- og bækkendel, hvor der dannes et "knæk", promontorium (lumbosacralvinklen), der er af varierende størrelse. Knækdannelse på columna i sagittalplanet kaldes gibbus (pukkel). I frontalplanet findes ofte en svag S-formet krumning scoliose.

II:
Præparatet viser den øverste halshvirvel, ringhvirvlen, atlas. Halshvirvler kendes lettest på hullet foramen transversarium i tværtappen (processus transversus), hvorigennem a. vertebralis løber.
Atlas mangler hvirvellegeme corpus vertebrae og torntap (processus spinosus).
Atlas danner ledforbindelse med condylus occipitalis (blå farve). Atlas består af arcus anterior (a) og arcus posterior (p), der lateralt forbindes af sidedelen, massa lateralis med processus transversus. På øvre flade af arcus posterior ligger en bred fure til a. vertebralis (rød farve).

III:
Præparatet viser den næstøverste halshvirvel taphvirvlen axis. Axis adskiller sig fra de nederste 5 halshvirvler ved det tandlignende fremspring dens axis (d) på øvre flade af hvirvellegemet. Forfladen af dens axis danner ledforbindelse med arcus anterior atlantis, mens bagfladen har en ledfacet (lige under (d)) til ligamentum transversum atlantis, der holder dens axis på plads.

IV:
Præparatet viser en typisk vertebra cervicalis med det karakteristiske foramen transversarium til a. vertebralis i proc. transversus. Foramen vertebrale er stort og trekantet, processus spinosus er relativ kort og tvedele i spidsen, men længden tiltager fra 2. til 7. halshvirvel, der også kaldes 'vertebra prominens' på grund af den lange torntap der her ikke er spaltet i spidsen.

V:
Præparatet viser den typiske vertebra thoracalis set både for- og bagfra. Corpus vertebrae er "hjerteformet" og på processus transversi er der ledfacetter til ribbenene (e). Foramen vertebrale er cirkulært og mindre end i halsdelen.

VI:
Præparatet viser den typiske vertebra lumbalis, der er en kraftig hvirvel med en meget stor, "nyreformet", corpus vertebrae. foramen vertebrale er trekantet og mindre end i hals- og brystdelen. De fire ledflader på ledtappene, processus articulares superiores og inferiores er farvet blå.

VII:
Præparatet viser pars pelvina, der består af os sacrum til højre og os coccygis til venstre.
Os sacrum, korsbenet, danne bagvæg i bækkenet (se også I). Hvirvelbuerne og hvirvellegemerne (markeret I-V kan identificeres. Foramina vertebralia danner tilsammen canalis sacralis, en direkte forsættelse af canalis vertebralis. Både for- og bagside er præget af 4 par store huller (foramina sacralia ventralia og dorsalia) hvorigennem henholdsvis rami anteriores og rami posteriores fra sacralnerverne passerer.
Os coccygis, halebenet, består af 4-5 rudimentære halehvirvler.