Dem-116 / Bord 2 - Nederste hylde

Præparatet viser en dissektion af armens led. endvidere har man bevaret enkelte muskler med forskellig funktion.
Overarmens muskler:
Overarmsmuskulaturen udgøres af albueleddets bøje- og strækkemuskler. Anordningen er den enklest tænkelige, idet bøjemusklerne er lokaliseret til forsiden og strækkemusklerne til bagsiden.
Eks. på en bøje- eller fleksormuskel er m. biceps brachii (rødt og grønt mærke).
Eks. på en strække- eller ekstensormuskel er m. triceps brachii (rødt og gult mærke).
Underarmens muskler:
Underarmsmuskulaturen udgøres af bøje- , strække- og drejemuskler. Anordningen er knap så enkel som på overarmen, men i hovedtrækkene er bøjemusklerne igen lokaliseret til forsiden og strækkemusklerne til bagsiden. Drejemusklerne ligger imellem bøje- og strækkemusklerne og når ikke ned på hånden. På præparatet er bøje- og strækkemusklerne fjernet. Bevaret er kun 2 eksempler på muskler, der udelukkende udfører drejebevægelser (= supination og pronation).
Eks. på en muskel af særlig betydning for supination (= bevægelse, der fører til, at håndfladen vender fremad) er m. supinator (blåt mærke).
Eks. på en muskel af særlig betydning for pronation (= bevægelse, der fører til, at håndfladen vender bagud) er m. pronator quadratus (2 røde mærker).
Armens led:
Albueleddet (art. cubiti) ægte, sammensat led, hængselled. Albueleddet er leddet mellem overarmsknoglen (humerus) og de to underarmsknogler, albuebenet (ulna) og spolebenet (radius). Leddet indeholder to forskellige bevægelsesmekanismer, nemlig et hængselled mellem humerus og de to underarmsknogler, i hvilket albuen kan bøjes og strækkes, og et drejeled mellem radius og ulna, i hvilket underarmen kan proneres og supineres.
Albueleddet er et sammensat led, som efter de knogler der indgår i dets dannelse, kan opdeles i 3 dele:
1. leddet mellem overarmsknoglen og albuebenet (art. humero-ulnaris) (hvid folie), - ses gennem åbningen i ledkapslen.
2. leddet mellem overarmsknoglen og spolebenet (art. humero-radialis) (orange folie), - ses gennem åbningen i ledkapslen.
3. det proksimale led mellem albueben og spoleben (art. radio-ulnaris proximalis) (sort og hvid bøjle omkring det ringformede ligament, der holder spolebenet på plads.
Leddene mellem underarmens knogler:
1. et ægte led, tapled, mellem de proksimale ender af spoleben (radius) og albueben (ulna) (art. radio-ulnaris proximalis) (sort og hvid bøjle). Dette led er inkorporeret i albueleddet, men funktionelt er det tilknyttet de øvrige led mellem underarmens to knogler.
2. et ægte led, tapled, mellem de distale ender af spoleben (radius) og albueben (ulna) (art. radio-ulnaris distalis) (grønt og rødt mærke).
3. en fibrøs syndesmose, der forbinder skafterne på albueben (ulna) og spoleben (radius) (membrana interossea antebrachii) (blå bøjle).
Håndens led:
1. håndled:
a) leddet mellem underarmsknogler og håndrod (art. radiocarpea), et ægte, sammensat led; ellipsoidled, (gult og grønt mærke).
b) leddene mellem håndrodsknoglerne indbyrdes (art. intercarpeae), ægte led, små glideled. Tilsammen virker de som et salgs "kugleled" med meget ringe bevægelighed, (ikke markeret).
c) leddene mellem håndrodsknoglerne og de fire ulnare mellemhåndsknogler (art. carpometacarpeae), ægte, simple led; glideled (grønne mærker).
2. knoled, = leddene mellem mellemhåndsknoglerne og de proksimale fingerknogler (art. carpophalangeae), ægte, simple led; indskrænkede arthrodier (kugleled) (gule mærker)
3. fingerled, = leddene mellem de enkelte fingres knoglestykker (art. interphalangeae manus), ægte, simple led; hængselled (røde mærker).
4. tommelens rodled, = lettet mellem håndrod og mellemhåndsknogle (art. carpometacarpea prima), ægte simpelt led; sadelled (blåt og gult mærke). Leddet er helt afgørende for håndens funktion som griberedskab, idet tommelen ved bevægelse i dette led føres ind mod de andre fingre. Bevægelsen kaldes oppositionsbevægelsen.
Ledkapslen i skulderleddet, = leddet mellem overarmsben og skulderblad (art. humeri), ægte, enkelt led: kugleled, er markeret med (grøn bøjle).