Dem-172 / Bord 2 - Nederste hylde

bord 2

Introduktion.
Præparatet viser en dissektion af musklerne i mundbunden og de nærmest liggende regioner, det vil sige trigonum submandibulare, trigonum submentale og fossa infratemporalis.
Trigonum submandibulare er markeret med grøn tråd mod hudoverfladen i højre side. Venter anterior m. digastrici (rødt og gult mærke) er ikke medinddraget, men danner grænse mellem trigonum submandibulare og trigonum submentale. Ønsker man venter anterior m. digastrici placeret i enten trigonum submentale eller trigonum submandibulare, regnes musklen til trigonum submandibulare.

Præparatet set fra neden.
I fossa infratemporalis afgiver n. alveolaris inferior en lille gren, n. mylohyoideus, der løber fremad-nedad langs indsiden af corpus mandibulae. Nerven ses med den lille røde ring mellem forkanten af m. pterygoideus medialis (sort og rødt mærke) og bagkanten af m. mylohyoideus (blåt mærke). N. mylohyoideus har altså forladt fossa infratemporalis og ligger nu i trigonum submandibulare. N. mylohyoideus sender nervetråde til m. mylohyoideus og venter anterior m. digastrici.
På præparatet er følgende strukturer markeret:
Muskler:

m. mylohyoideus (blåt mærke)
m. hyoglossus (røde mærker)
m. geniohyoideus (kun bevaret i højre side) (hvide mærker)
m. genio-glossus (udspring) (sorte mærker)
m. digastricus, venter ant. (gule og røde mærker)
m. digastricus, venter post. (gule mærker)
m. stylohyoideus (grønne mærker)
m. pterygoideus med. (røde og sorte mærker)
m. pterygoideus lat., nedre hoved (gule og grønne mærker)
m. pterygoideus lat., øvre hoved (2 grønne mærker)
m. temporalis (røde og grønne mærker)
m. masseter (sorte og grønne mærker)
m. buccinator (hvide og grønne mærker)
m. depressor anguli oris (hvide og sorte mærker)
m. orbicularis oris (gult og gråt mærke)
Nerver:
n. alveolaris inf. (røde ringe)
n. mylohyoideus (små røde ringe)
n. lingualis (gule ringe)
n. hypoglossus (hvid ring)
n. mentalis (sorte ringe)
Iøvrigt ses:
ductus submandibularis (grøn ring)
gl. submandibularis (orange mærke)
trigonum submandibulare (grøn tråd)

Nærmere beskrivelse af præparatet.
Præparatet set fra oven:
I midten af præparatet er tungesubstansen fjernet med undtagelse af m. hyoglossus (røde mærker) i begge sider. Den oprindelige placering og størrelse af tungen svarer ret nøje til den U-formede plastikstang, hvortil m. hyoglossus er fikseret.

I venstre side af præparatet er der kun bevaret en enkelt struktur foruden musklerne. Det er n. alveolaris inferior. Nerven er markeret med en rød ring i den bageste, trekantede åbning til fossa infratemporalis (= spatium pterygomandibulare).

I højre side af præparatet (set fra oven) ses igen n. alveolaris inferior. Endvidere ses n. lingualis (gule ringe), n. hypoglossus (hvide ringe), gl. submandibularis (orange mærke) og ductus submandibularis (grøn ring).

N. lingualis er markeret med en gul ring og n. alveolaris inf. med en rød ring i den bageste åbning (= spatium pterygomandibulare) til fossa infratemporalis. N. lingualis er igen markeret med en gul ring mellem forkanten af m. pterygoideus med. (rødt og sort mærke) og bagkanten af m. mylohyoideus (blåt mærke), dvs. n. lingualis er nu markeret i regio submandibularis. (N. mylohyoideus er markeret med en lille rød ring, (nerven ses bedst på præparatet nedefra)).

N. lingualis fortsætter fremad på oversiden (mundbundssiden) af m. mylohyoideus i den V-formede spalte, der dannes mellem m. mylohyoideus (blåt mærke) og m. hyoglossus (røde mærker). Fra trigonum submandibulare løber n. lingualis frem i mundbunden, regio sublingualis, hvor den er markeret med en gul ring, der ses foran forkanten af m. hyoglossus.

Ductus submandibularis med den grønne ring løber på samme måde som n. lingualis fra trigonum submandibulare frem i regio sublingualis. Ductus løber dog mere lige fremad mod udmundingen bag fortænderne i underkæben, mens n. lingualis, der kommer lateralt fra, løber medialt op i tungesubstansen. Derved kommer n. lingualis til at krydse nedenunder ductus submandibularis.

N. hypoglossus er markeret med hvide ringe. Den bageste ring sidder på nerven i spatium lateropharyngeum. Den forreste ring, foran forkanten af m. hyoglossus (røde mærker), sidder på nerven i regio sublingualis. Imellem de to hvide ringe er n. hypoglossus delvis skjult af m.

hyoglossus. På denne strækning ligger n. hypoglossus i trigonum submandibulare i nær relation til lateralsiden af m. hyoglossus.

Placering

bord 2

Præparatet set fra neden.

Præparatet set fra oven:

Emner

  • Muskler m. epicranius, venter frontalis (m. frontalis)
  • Muskler m. epicranius, venter occipitalis (m. occipitalis)